Teologihøjskolen Lollands program for sæsonen 2011-2012:

Missionshuse på Lolland v/ tidl. sognepræst Bente Asschenfeldt

Missionshuse er ved at være fortid, men hvilken betydning har de egentlig haft?  Ud fra udvalgte missionshuse på Lolland vil vi prøve at undersøge deres betydning set fra en historisk, lokalhistorisk, kulturel og religiøs synsvinkel.

   

Ateisme v/ tidl. sognepræst Bente Asschenfeldt

Stiftsudvalget for Folkekirke og Religionsmøde v. Birgitte Villadsen har henvendt sig til Teologihøjskolen og spurgt, om vi havde mulighed for at tage ateisme på programmet.

Med udgangspunkt i Lisbeth Smedegaard Andersens roman ”Skrædderen” vil vi se på1800 tallets ateisme contra ateisme i vore dage, samt de verdslige og kirkelige modreaktioner.

  

Jesu Lignelser v/sognepræst Esbern Gaur Vernersen

Jesu lignelser er små fortællinger i den store fortælling, som evangeliet er. Men, hvorfor fortalte Jesus lignelser, og hvad er overhovedet en lignelse? Er en lignelse det samme som en metafor? Hvad fortæller lignelserne om samfundsforholdene på Jesu tid? Og hvad kan vi bruge lignelserne til den dag i dag?
Der, hvor det giver mening, vil vi sammenligne forskellige evangelisters måder at fortælle lignelserne på. De lignelser, som vil blive gennemgået er: Lignelsen om de ti brudejomfruer, Den fortabte søn, Den barmhjertige samaritaner, Lignelsen om de onde vinbønder, Arbejderne i vingården og Sædemandslignelsen. Aftenerne afsluttes med, at vi ser på forskellige kunsthistoriske gengivelser af lignelserne.

  

Afrikansk teologi v/sognepræst Rebekka Maria Kristensen

Hvad skete der med den kristne kirke i Afrika efter kolonitidens afslutning?

Da europæerne forlod Afrika ved kolonitidens afslutning, var det ikke kun landenes strukturer og styreformer, som afrikanerne skulle til at tage sig af og redefinere ind i en kontekst, som passede med det verdensbillede, de nu levede med. Også den kirkelige verden skulle tilpasses, således at det afrikanske menneske kunne forholde sig til kirken og fortolke sin verden ud fra den.

Dette førte til to forskellige retninger inden for den afrikanske kirke: inkulturationsteologien og befrielsesteologien. Undervisningen vil omhandle den afrikanske kirkes udvikling i de sidste 50 år.

Første aften: Opridsning af kolonitidens kristendom i Afrika samt dens afrunding, og derefter en belysning af inkulturationsteologien og dens udtryksmåde med særlig henblik på den tanzanianske teolog Nyamiti.

Anden aften: Befrielsesteologien, som den forstås både i Afrika (blandt andet Sydafrika) og i dens søsterland Amerika

   

Krucifikser v/ museumsdirektør Ulla Schaltz

Museum Lolland-Falster har en enestående samling af korbuekrucifikser på i alt 9 stk. Samlingen stammer fra Lolland-Falsters mange middelalderkirker, og de fine krucifikser er blevet til i højmiddelalderen. Samlingen er for et par år siden blevet restaureret for ENB midler, det vil sige, at samlingen er af Enestående National Betydning. Aftenerne handler om krucifiksernes historie og deres anvendelse i middelalderens gudstjenester. Vi får også mere at vide om, hvordan museet har tænkt sig at formidle samlingen i fremtiden.

 

Døden og det evige liv i Ny Testamente, hos H.C. Andersen og på kirkegården v/tidl. sognepræst Ulla Vester Therkildsen

Forløbet strækker sig over to aftener, som bliver fulgt op af en tredje aften, hvor samme emne behandles ud fra en kunsthistorisk vinkel.  Se i programmet herom.

Første aften er det Ny Testamente, som danner grundlag for undervisningen, herunder fortrinsvis de fire evangelier. Hvordan tales der her om død og evigt liv, og hvad siges der? Kan det, der siges, bruges i forståelsen og tydningen af vor egen tilværelse?

Anden aften bliver emnet belyst ud fra eksempler fra H. C. Andersens forfatterskab, og som afslutning ”går vi en tur på kirkegården”. Hvordan afspejler tanker og holdninger til død og evighed sig i gravmonumenternes udformning og i inskriptioner på gravstenene?

 

Døden og det evige liv i billedkunsten v. kunsthistoriker, mag. art. Tine Nielsen Fabienke

Med afsæt i den righoldige danske og udenlandske kunsthistorie vil foredraget vise og fortolke en række eksempler, hvor billedkunstnere har tematiseret døden og/eller det evige liv. En del af kunstværkerne  er skabt  til det offentlige rum, mens  andre knytter an til privatsfæren, en del forholder

sig til historiske, bibelske eller litterære forlæg, mens  andre dykker ned i kunstnerens personlige erfaringsunivers.

Eksemplerne strækker sig vidt i både geografi, kronologi og stilarter, ligesom forskellige kunstformer  inddrages; eksempelvis maleri , skulptur og kunst på papir.

Mange  vil være åbenlyse og traditionelle valg , men nogle viser sig formentlig også som indbydende overraskelser. L.A. Ring, Asger Jorn, Per Kirkeby, Edvard Munch og Aguste Rodin er eksempler  på kunstnere som fortolkes.