Teologihøjskolen Lollands program for sæsonen 2012-2013:

Jesu disciple

Hvad skete der med Jesu disciple efter Kristi Himmelfartsdag og Pinsesøndag? Emnet belyses ud fra Bibelen, legender og billedkunst, bl.a. Peter Brandes’ glasmosaikker til de hjemløses kirke ved Los Angeles.

Underviser: tidl. sognepræst Bente Asschenfeldt

Retorik – Den kristne digtnings billedformer

Den kristne tradition er rig, fantasifuld og mærkværdig. På de mest overraskende måder overstiger den al moderne normal forstandighed. Hvad der i nutiden diskuteres som kristendom, er kun en lille snip af en kæmpemæssig og billedrig verden.

Dette prøver Erik A. Nielsen at råde bod på i sin bog Kristendommens retorik gennem sin påstand om, at den kristne digtnings billedformer forsøger at åbne og optegne de mange linjer, der fører fra de bibelske skrifter igennem 2000 års europæisk tradition.  Det er et forsøg på at knække den store kode og læse sig dybt ind i det, som er de kristne kulturers vigtigste forudsætning.

Underviser: Sognepræst Rebekka Maria Brandt Kristensen

Missionshuse på Lolland – gentagelse fra sidste sæson

Missionshuse er ved at være fortid, men hvilken betydning har de egentlig haft? Ud fra udvalgte missionshuse undersøges deres betydning set fra en historisk, lokalhistorisk, kulturel og religiøs synsvinkel

PS: Dette emne holdes torsdag eftermiddage.

Underviser: tidl. sognepræst Bente Asschenfeldt

Glimt af Canadas danske kirkehistorie

På baggrund af et år som præst for en dansk menighed i Canada fortælles gennem udvalgte livshistorier og markante begivenheder om, hvordan danskere blev canadiere med liv og sjæl – og dog med en særlig plads i hjertet for Danmark og dansk kristendom.

Underviser: Provst Nils Roland

Tilgivelse / forsoning

Det glædelige budskab, som NT er ramme om, er bl.a. en forkyndelse af tilgivelsens mulighed.

Da apostelen Peter kom og spurgte Jesus, hvor mange gange han skulle tilgive sin bror, når denne havde forbrudt sig imod ham, og Peter selv skyndte sig at foreslå syv gange for at være på den sikre side, svarede Jesus overraskende: Nej, ikke syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange (Math. 18,21).

Følgende steder i NT om tilgivelse inddrages: Math. 5-7, Math. 18, 23-35 og Luk. 15, 11-32. Desuden vil apostelen Paulus’ udsagn om tilgivelse blive inddraget.

I undervisningen vil NT’s udsagn mødes med både nyere og ældre litteratur, K. E. Løgstrup: Den etiske fordring, Simon Wiesenthal: Solsikken, Sigrid Undset: Kristin Lavransdatter, Henrik Stangerup: Manden der ville være skyldig, Stefan Zweig: Den evige broders øjne, Lisbeth Zornig Andersen: Vrede er mit mellemnavn, m.fl.

Underviser: tidl. sognepræst Ulla V. Therkildsen

Stat og kirke i dag

Den danske folkekirke er ”et velordnet anarki” (Bodil Koch), men styres af Folketinget. Forholdet mellem stat og kirke er under forandring. Er der inspiration at hente i det frie, nordamerikanske kirkeliv?

Underviser: Provst Nils Roland

Lukasevangeliet

Vi ser på Lukasevangeliets historiske baggrund, dets opbygning og dets opfattelse af Kristus ud fra forskellige fortolkninger af evangeliet.

Underviser: tidl. sognepræst Bente Asschenfeldt

Tid og Evighed hos Thomas Mann

Fra ”evighed til evighed” sådan lyder det søndag efter søndag i kirkerne. Hvad mener vi, når vi siger ordet evighed? Hvad er i grunden tiden for noget? Det spurgte kirkefaderen Augustin om i sine Bekendelser. Vi følger Augustins metode for at blive klogere på, hvad vi forstår ved tid og evighed i Thomas Manns fortællinger. Eksempler hentes bl.a. fra romanen Trolddomsbjerget fra 1924 og kæmpeværket Josef og hans brødre fra 1943. Mann ønskede at give de gamle myter nyt liv samtidig med, at han ville åbne vore øjne for vor egen kultur og civilisation. Værkerne rummer kritik af den vestlige civilisation og foreslår, at myte og fortælling genopdages som en særlig bevidsthedsform, hvor tiden ophæves.

Underviser: Sognepræst Esbern Gaur Vernersen

En teologi for udkants Danmark

For at fungere optimalt som kirke og få vore menigheder til at vokse, er det nødvendigt at opnå en forståelse både af de lokale menigheder og af den befolkning, som vi skal være kirke for. De spørgsmål, vi må stille os, er bl.a.: Hvem er vi kirke for og med? Hvordan er vi kirke? Hvordan er befolkningssammensætningen? Hvordan bruger befolkningen kirken? Hvordan er deres hverdag? Hvad er deres behov? Hvordan gør vi kirkens budskab meningsfyldt?

Set i det lys må vi overveje, hvordan vi skal virke, hvilken forskel vi kan gøre, og hvordan vi ønsker, at fremtiden skal være i kirken. Skal kirken opfattes som en ”missional kirke” mere end en kirke i mission?

Disse overvejelser bør resultere i en videre diskussion af, hvordan en teologi, der tager højde for den befolkning, hvori den skal komme til udtryk, må tage sig ud.

Det vil altid være en teologi, der er omskiftelig og tilpasningsparat, men som samtidig har i sin begrundelse og udgangspunkt i evangeliet om Jesus af Nazareth.

Underviser: Sognepræst Rebekka Maria Brandt Kristensen