2013-2014 – Programbeskrivelser

Teologihøjskolen Lollands program for sæsonen 2013-2014:

Lukasevangeliet

Sidste sæson startede vi på en gennemgang af Lukasevangeliet i den tro, at det kunne klares på 2 aftener.

Det viste sig ret umuligt, så derfor tager vi tråden op, hvor vi slap i foråret, med at undersøge evangeliets historiske rammer. Desuden ser vi på opbygningen af evangeliet og hvilken opfattelse af Kristus, der kommer til udtryk her. Hver aften er et nyt afsluttet hele, så nye kursister kan sagtens begynde her.

Underviser: Tidl. sognepræst Bente Asschenfeldt 

Missionshuse

Da jeg for et par år siden begyndte at interessere mig for, hvilken betydning missionshusene på Lolland har haft, var jeg godt klar over, at det var ved at være sidste udkald for at samle materiale om den del af områdets kirke, kultur og hjemstavnshistorie.

Det lykkedes mig dengang at finde materiale om 6 missionshuse på Lolland.

Da der var interesse for emnet, prøver jeg at fortsætte eftersøgningen af materiale om nogle af de øvrige lollandske missionshuse samt opspore, hvilken betydning de har haft for lokalsamfundet.

Underviser: Tidl. sognepræst Bente Asschenfeldt 

Lidelsens problem

Hvor er Gud, når mennesker lider? hvor stammer det onde fra? disse spørgsmål må man som menneske uvægerligt stille, når man når man oplever lidelse og tab i gennem livet.

Vi vil af tre gange belyse emnet fra forskellig vinkler.

Onsdag d. 30 oktober tager vi hul på emnet og vil forsøge at se på de forskellige måder, som lidelsens problem er blevet behandlet på igennem tiden. Fra Augustin, hvor det onde beskrives som en mangel på godhed, som skyldes misbrugt frihed til Schleiermacher og hans forståelse af synd og lidelse .

Onsdag d. 19 februar vil vi beskæftige os med  den engelske forfatter og professor C. S. Lewis forfatterskab og hans forståelse af lidelsens problem ud fra hans to bøger:” The Problem of Pain”, og ”a Grief observed”.

Den ene bog har en mere akademisk tilgangsvinkel, hvor den anden bog tager sit udgangspunkt i hans hustru Joy død

Onsdag d. 12 marts tager vi  en mere praktisk teologisk vinkel på lidelsens problem, idet udgangspunktet vil være Leif Andersens bog: ”Tro og protest i lidelsen”.

 Underviser:  Sognepræst Rebekka Brandt Kristensen, Utterslev

Augustin – den første europæer

”Mit hjerte er uroligt indtil det finder hvile i dig” skrev kirkefaderen Augustin (354-430) i sine berømte Bekendelser henvendt til Gud. Disse Bekendelser er den første selvbiografi i Europas historie, hvor Augustin åbenhjertigt skriver om sine synder, sin tvivl og omvendelse.

Augustin levede i Nordafrika, dengang det var grønt og Roms kornkammer, og gennemløb en udvikling fra romer og retoriker til kristen og biskop.

Eftertiden har undret sig over Augustins store fromhed, bl.a. angrer han som voksen et beskedent pæretyveri som barn. Er det en stor synd? Men Augustin analyserer sig selv og bekymres for sin egen handlemåde. For han stjal ikke af lyst eller sult, men for at krænke. ”Min ondskab havde ikke anden grund end ondskaben selv” siger Augustin. ”Jeg elskede at fortabes, elskede mit frafald.”

Hermed er Augustin en moderne personlighed, der søger provokationen og krænkelsen og er i sine stemningers vold. Men i kraft af kristendommen kan han se sine egne motivationer som synd.

Samtidigt oplevede Augustins Roms fald i 412 og dermed den kendte civilisations sammenbrud. På dødslejet blev hans Nordafrika belejret af vandalerne.

Vi vil se på Augustin som et moderne menneske, der tænker som os, og dette har samtidigt sine rødder i den kristendom, som Augustin var med til at udforme i sin vestromerske udgave.

 Underviser:  Sognepræst Henrik Gade Jensen, Gloslunde

Kirkefondets historie – den frivillige folkekirke

Da industrialiseringen kom til København og byen voksede hastigt, fulgte kirkerne ikke med. Samtidigt frygtede mange kirkefolk for, at Københavns befolkning ville være tabt for kristendommen, da arbejderbevægelsen på det tidspunkt var agitatorisk fjendtligt overfor kirken.

Da det var før kirkeskat og ligning, havde staten ikke midler til at bygge kirker. Derfor blev det en privat forening, Københavns Kirkefond, der fra 1890 påtog sig opgaven at samle penge ind, bygge og drive mange af de store kirker, som findes på brokvartererne i dag. Det lykkedes at ”kristianisere” København og opbygge en lang række aktive menigheder omkring de nye kirker.

Set i nutidigt perspektiv handler denne del af Danmarks kirkehistorie om en spænding mellem en passiv folke- eller statskirke og en meget aktiv, kirkeskabende bevægelse med stor tilslutning. Siden da har folkekirken fået adgang til at opdrive skat, præster er blevet tjenestemænd og den frivillige indsats er aftaget i betydning.

 Underviser:  Sognepræst Henrik Gade Jensen, Gloslunde

Teologi og arkitektur

Kirken er stedet – bygningsværket, hvor menigheden samles om Guds ord – teologien. Vi skal se nærmere på, hvordan disse to forholder sig til hinanden.
Vi skal se nærmere på forholdet mellem kirkens form og indhold. Kirken er rammen om de liturgiske funktioner, og derfor er der en nøje sammenhæng mellem liturgi og kirkebygning.
Vi skal se på kirkebygningens historie, nærmere bestemt forholdet mellem teologi og kirkearkitektur.

Og vi vil sætte særligt fokus på den romanske periode, som den kommer til udtryk i Cistercienserordenens arkitektur, hvor enkelthed, lys og askese er helt fundamentale elementer for den spirituelle praksis.
Cistercienserordenens arkitektoniske tanker lever stadig videre i kirkebygninger den dag i dag i landskabet rundt om i Europa, og i Danmark har vi f.eks. vidnesbyrd om ordenens udbredelse i Løgumkloster, Sorø og Esrom.

Ved at se på kirkernes arkitektur og klosterarkitektur får vi indblik i tidens teologiske strømninger – og det giver os udblik til nyere og moderne kirkearkitektur og den bagvedliggende teologi.

Underviser:  Sognepræst Merete Lei, Horslunde

Præst, martyr, profet, spion

Sådan kaldes Dietrich Bonhoeffer (1906 – 45) i en ny biografi om denne tyske teolog, der kort før 2. verdenskrigs slutning blev henrettet af Gestapo, fordi han havde forbindelse til komplottet mod Hitler. Som hans liv er spændende og bevægende, er hans tænkning det også, selv om den forblev uafsluttet – eller måske netop derfor! Tidligere end de fleste indså Bonhoeffer, at det er galt, når kirken spændes for nationalismens vogn, og han var en af de ledende i den tyske modstandskirke, Bekendelseskirken.

Om Bonhoeffers liv og virkningshistorie over to aftener.

Underviser:  Provst Nils Roland, Nykøbing F.

Salmernes Bog

Bonhoeffer er særlig kendt for sine overvejelser over, hvordan Guds åbenbaring kan blive konkret og mærkbar i en verden, som er blevet myndig (dvs. som ”kan selv” uden religion). Dette betyder imidlertid ikke, at bøn og fromhed er fraværende hos Bonhoeffer, tværtimod. Det sidste værk, han udgav, Bibelens Bønnebog, handlede om Salmernes Bog i Det gamle Testamente. Derefter fik han skriveforbud, fordi han havde skrevet om en jødisk (!) bog.

Om Salmernes Bog ud fra Bonhoeffer over to aftener.

Underviser:  Provst Nils Roland, Nykøbing F.

Reklamer