2014-2015 – Programbeskrivelser

Teologihøjskolen Lollands program for sæsonen 2014-2015:

Bente Asschenfeldt     Underviser: Tidl. sognepræst Bente Asschenfeldt

Reformationens indførelse i Danmark

19. november 2014.

Hvem indfører egentlig reformationen i Danmark, og hvordan sker det? Hvilken indflydelse har kongemagten på denne udvikling? Hvor meget betyder enkelte personer som Johannes Bugenhagen, Hans Tausen og Peder Palladius  for Danmarks overgang til den evangelisk-lutherske kirke?

7. januar 2015.

Reformationens følger for den katolske kirke og  for gudstjenestelivet. Hvilken rolle spiller Bibel og salmebog i kirke og skole? Kongemagtens indflydelse  på den videre udvikling af de reformatoriske tanker.

28. januar 2015.

Reformationen skifter karakter først til ortodoksi, senere til pietisme. Hvilke kræfter styrer reformationen i disse retninger?

18. februar 2015.

Hvordan er reformationen kommet til Lolland?

Missionshuse på Lolland.

4. marts 2015.

I gennemgangen af missionshuse på Lolland mangler der seks. Jeg vil prøve at finde materiale om dem. Fælles for alle missionshusene: Hvorfor kom de? Hvad betød de? Hvorfor er de forsvundet?

————

 

Henrik Gade Jensen 2014    Underviser: Sognepræst Henrik Gade Jensen, Gloslunde

5. november 2014:

De klassiske dyder

Antikken udviklede en lære om dyder. For antikkens mennesker bestod det moralske ikke i handlinger, men i karaktertræk, som kan udvikles. Dyder er ikke naturlige, men bliver til gennem opdragelse og dannelse. Dyd kommer af duelighed og kan således øves, næsten som en håndværksmæssig færdighed. Dyder er således gode vaner, der kan dannes i personligheden. Mens laster er dårlige vaner. Aristoteles sammenlignede altid den dydige med en musiker, læge eller håndværker, der gennem øvelse bliver dygtig og duelig, altså dydig. Dermed bliver det lastefulde eller ”onde” til en fejlen, svaghed eller kraftløshed.

Der er fire klassiske dyder: mådehold, tapperhed, klogskab og retfærdighed. For antikkens mennesker var disse dyder idealer, som de tilstræbte at leve efter.

21. januar 2015:

De kristne dyder og laster

Med antikkens møde med kristendommen suppleres de antikke, heroiske dyder med de kristne, mere ”bløde” dyder som tro, håb og kærlighed, så der bliver syv kardinaldyder.

Dydslæren skematiseres med syv tilsvarende laster eller dødssynder: hovmod, griskhed, nydelsessyge, misundelse, frådseri, vrede og kedsomhed. Op gennem middelalderen udgjorde dette skema det moralske univers, og godt og ondt blev således klart defineret og konkretiseret. Dyds og laste-tænkningen passede til et lukket, hierarkisk samfund under kirkens ledelse, og det blev en dyd at blive ved sin læst og ikke prøve noget nyt eller overskride grænser.

25. februar 2015:

Reformationens opdagelse: dyder kan være laster og synder kan være konstruktive.

Den klassiske dydslære sprænges med reformationen og renæssancen. Synd tappert, sagde Martin Luther, og gjorde op med gerningsretfærdigheden, bag hvilken der gemmer sig skinhellighed og farisærisme. De store opdagelser sprængte grænser og trodsede dyden mådehold, der bød mennesker at søge dyden i midten og i det kendte.

Samtidigt begyndte dyder og laster at være mere sammenvævede og modsætningsfyldte. Laster viste sig at være samfundsgavnlige, nydelsessyge skabte behov for ekstravagente stoffer og stimulerede verdenshandlen. Tilsvarende blev dyd nu set som skadelig for samfundet med dens asketiske krav. Satirikeren Bernard Mandeville skrev i 1700-tallet provokerende, at private laster er offentlige dyder, hvor med det klassiske dydsskema blev endeligt torpederet.

18. marts 2015:

Ånd og Helligånd

Når vi bladrer i gamle familiefotos, bliver vi klar over, hvor stærk tidsånden er. Hver tid, hvert årti, har sin særlige ånd, som virker så naturligt, når vi står midt i den, og som bagefter ofte virker uforståelig og underlig. Moden, tøjet og frisuren er synlige beviser på, hvor meget ”ånden” spiller ind i vores liv.

Men hvad er ånd?

Det kristne gudsbegreb indeholder tre momenter, hvor den hellige ånd er den tredje del. Helligånden er også den sværeste at sætte ord på, den er ikke personlig som Faderen og Sønnen, og virker mere usynligt imellem os. Ånden som en del af Treenigheden gør kristendommen speciel i forhold til andre monoteistiske religioner og skaber tid og progression i historien.  Ånden sammenknytter os med troens bånd, som Grundtvig skriver.

Filosofisk forstås ånd som den kraft, der forener modsætninger. Uden ånd ville vi være mere splittede, modstridende og mistroiske, men ånden forsoner og integrerer mennesker trods alle forskelligheder.

———-

Rebekka_Maria_Kristensen_2013_lille     Underviser: Sognepræst Rebekka Maria Brandt Kristensen, Utterslev

29. oktober 2014 er underviseren ændret til cand. theol. Karin Andersen, Errindlev, der taler om:  Søren Kierkegaard og Kærligheden.

12. november 2014 er underviseren ændret til sognepræst Henrik Gade Jensen, der taler om: Eros og Agape – to forskellige opfattelser af kærlighedsbegrebet.

———-

12. november 2014

Kærlighed – All you need is love

Vi vil over to gange beskæftige os med kærligheden som begreb udtrykt igennem kristendommens historie.

Forståelsen af kærligheden ud fra begreberne Eros og Agape. To opfattelser af kærlighed som gennem tiden har sat dagsordenen for forståelsen af denne.  Og derigennem været med til at sætte dagsordenen for hele den livsforståelse, mennesker gennem tiden har haft.

11. marts 2015

Kristenforfølgelser

Vi ser på kristenforfølgelser før og nu og deres betydning for teologien.

————

KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA     Underviser: Sognepræst Merete Lei, Horslunde

22. oktober 2014

Teologi og arkitektur

Kirken er stedet – bygningsværket, hvor menigheden samles om Guds ord – teologien. Vi skal se nærmere på, hvordan disse to forholder sig til hinanden.
Vi skal se nærmere på forholdet mellem kirkens form og indhold. Kirken er rammen om de liturgiske funktioner, og derfor er der en nøje sammenhæng mellem liturgi og kirkebygning.
Vi skal se på kirkebygningens historie, nærmere bestemt forholdet mellem teologi og kirkearkitektur.

Og vi vil sætte særligt fokus på den romanske periode, som den kommer til udtryk i Cistercienserordenens arkitektur, hvor enkelthed, lys og askese er helt fundamentale elementer for den spirituelle praksis.
Cistercienserordenens arkitektoniske tanker lever stadig videre i kirkebygninger den dag i dag i landskabet rundt om i Europa, og i Danmark har vi f.eks. vidnesbyrd om ordenens udbredelse i Løgumkloster, Sorø og Esrom.

Ved at se på kirkernes arkitektur og klosterarkitektur får vi indblik i tidens teologiske strømninger – og det giver os udblik til nyere og moderne kirkearkitektur og den bagvedliggende teologi.

———-

Nils Roland 2014    Underviser: Provst Nils Roland, Nykøbing F.

26. november 2014

Den yndigste rose er funden (Brorson I)

Det er i år 250 år siden salmedigteren Hans Adolph Brorson døde. Brorson var inspireret af pietismen. Pietas, fromhed, betyder det inderlige, personlige forhold til Gud. Foredraget handler om baggrunden for pietismen og om Brorsons liv indtil hans første salmer (Nogle Jule-Psalmer 1732). Foredragene ledsages af nye fotos.

14. januar 2015

Op al den ting, som Gud har gjort (Brorson II)

I 1739 udkom Brorsons hovedværk ”Troens rare (=sjældne) Klenodie”, mens han endnu var stiftsprovst i Ribe. Alle afsnit hedder noget med ”Troens – ”, f. eks. Troens Fryde-Fest, Troens Frugt osv. Hermed rykker pietismens salmetone for alvor ind i dansk salmesang, men formet af Brorsons mesterskab som lyriker og hans sans for naturen. Vi skal også høre om Brorsons tid som biskop i Ribe.

4. februar 2015

Her vil ties, her vil bies (Brorson III)

Først efter Brorsons død 1764 udkom hans Svane-Sang, der indeholder digte til hans og familiens personlige opbyggelse. Men mange af dem har fundet vej til salmebogen. Vi ser på nogle få eksempler og hører om Brorsons sidste år. Vi undersøger, om de nye salmedigtere kan gøre ham kunsten efter!

     Underviser: Provst Nils Roland, Nykøbing F.

 

Reklamer
%d bloggers like this: