Teologihøjskolen Lollands program for sæsonen 2016-2017:
Underviser: Tidl. sognepræst Bente Asschenfeldt
Reformationsaltertavlen i St. Marien kirke i Wittenberg
16. november 2016
Altertavlen i St. Marien kirke i Wittenberg indtager en helt speciel plads i rækken af maleren Lucas Cranach den Ældres reformationsaltertavler.
Den lutherske kirke er stedet, hvor du bliver døbt, hvor nadveren uddeles, og hvor prædikenen lyder.
Lucas Cranach har alle disse kendetegn med i altertavlen, men det specielle ved den er, at dens persongalleri er alle de kendte personer fra reformationen: Luther, Melanchton, Bugenhagen, samt maleren og hans ægtefælle.
Jeg vil bruge altertavlen til at fortælle om det inspirerende liv, der var i Wittenberg på Luthers tid og om den gensidige inspiration mellem reformatorerne. Hvilken betydning har det haft for gennemførelsen af reformationen?
Frikirker og Anerkendte trossamfund
1 februar 2017 og 15. marts 2017
Der er i Danmark et mylder af anerkendte og godkendte trossamfund inden for alle de store religioner.
Hvornår er der tale om en frikirke, og hvornår er det et anerkendt trossamfund?
Der er både historiske og lovmæssige forhold, der definerer forskellene.
Vi ser nærmere på udvalgte kristne frikirker og anerkendte trossamfund blandt andet dem, der er repræsenteret i vort geografiske område.
Underviser: Sognepræst Jesper Bacher, Rubbeløkke
Reformationens hovedtanker
4. januar 2017 og 11. januar 2017
I 2017 fejres 500-året for reformationen. Men hvad var reformationen egentlig? Hvad fik Luther til at træde op mod Romerkirken og den herskende teologi? Hvad var det, reformatorerne genopdagede, og hvorfor begyndte protestanterne at protestere? Foredragene vil give et rids og trække linjer fra dengang til i dag.
Underviser: Sognepræst Henrik Gade Jensen, Gloslunde
Kirkefondet – historien
26. oktober 2016
Med industrialiseringen voksede København meget stærkt og mange mennesker flyttede til København, oftest i store lejekaserner på bro-kvartererne. Kirkerne lå kun i midtbyen og var fra Christian IV´s tid. Staten ville ikke betale for nyt kirkebyggeri. Derfor grundlagde en række aktive præster og lægfolk, der frygtede, at København ville blive tabt for kristendommen, Det Københavnske Kirkefond, der med indsamlinger skulle finansiere og forsyne byen med nye kirker. Vi vil se på den frikirkelige inspiration bag Kirkefondet, og de foregangsmænd, som stod bag.
Kirkefondet – resultaterne
2. november 2017
Det lykkedes Kirkefondet at opføre omkring 50 store og monumentale kirker i de nye kvarterer i København, mestendels frivilligt finansieret med indsamlinger, og i begyndelsen ejede og drev de også kirkerne. Det kom til sammenstød med både biskop og kirkeministerium, som så med skepsis på den frivillige foretagsomhed, og Kirkefondet overvejede ligesom Indre Mission at træde ud af folkekirken. Vi vil se på eksempler fra disse kirker, og hvordan de blev bygget og drevet. I dag er der ikke brug for så mange kirker i brokvarterne, og flere er blevet solgt.
Middelalderen – det moderne Europa begynder at tage form
18. januar 2017
Middelalderen var ikke spor mørk, men en voldsom grødetid efter århundreders folkevandringer og plyndrende vikinger. De første universiteter grundlægges og bliver grobund for nye tanker. Kirken bidrager til udviklingen med udviklingen af en retstænkning, hvor der lægges vægt på samtykket og skylden, og langsomt bevæger samfundene sig væk fra kollektivistiske klan- og stammesamfund. I middelalderen strides pave og kejser om magten, og lokalt i Danmark strides konge og ærkebiskop.
Middelalderen – reformationens forudsætninger i teologien og filosofien i 1300-tallet
1 marts 2017
Reformationen i 1500-tallet har sine idemæssige forudsætninger i 1300-tallet, hvor det klassiske verdensbillede fra antikken blev udfordret. Der blev gjort op med Aristoteles´ guds- og verdensopfattelse, som store dele af kirken havde taget til sig. Teologerne begyndte at betone Guds almagt og vilje i et opgør med den katolske kirkes lære om Gud som fornuftig og beviselig. Især den britiske filosof William af Ockham står centralt i dette opgør, som fører frem til Martin Luther og reformationen.
Underviser: Lektor Tove Niclasen, Vigsnæs
Halsted Kloster
-og lidt om Helligåndshuset i Nakskov
9. november 2016
I katolsk tid var Halsted Kloster befolket af benediktinermunke, som var underlagt det store Sct. Bendts kloster i Ringsted. Kirken, som måske har eksisteret, før klostret blev bygget, ejede et enestående relikvie i form af Sankt Samsons hovedskal. Denne Samson var en engelsk biskop, der ansås for at have særlige gaver for missionsvirksomhed, og som i det 6. århundrede drog til Frankerriget, hvor han fik omvendt store skarer til kristendommen og grundlagde flere klostre.
Ud over Halsted Kloster og benediktinerordenen vil vi også komme ind på Helligåndshuset i Nakskov, der fungerede som hospital i middelalderen og i en periode var en del af Helligåndsklostret i Fåborg.
Biskoppen i Vesterborg
23. november 2016
Om P.O. Boisen, sognepræst, biskop, seminarieforstander og samfundsdebattør.
Han virkede fra 1787 som sognepræst i Vesterborg og Birket, og da han i 1805 blev udnævnt til biskop i Lolland-Falsters Stift, betingede han sig, at han kunne blive boende i Vesterborg. Hér havde han sammen med C.D.F. Reventlow opbygget et af landets første seminarier for landsbyskolelærere, og i det hele taget lå bøndernes og almuens uddannelse ham meget på sinde.
P.O. Boisen blev desuden stamfader til flere generationer af teologer, hvoraf mange fik embeder på Lolland-Falster.
Kristendommens første tid
8. marts 2017
I de første århundreder af kristendommens historie måtte de kristne både kæmpe udadtil mod forfølgelser fra den romerske statsmagt og indadtil om den rette udlægning af den kristne lære. Var Kristus født eller skabt, var han ét med Faderen eller blot et menneske, som havde fået indgivet det guddommelige Ord, skabt før verdens skabelse? Hvordan skulle man forstå begreber som frelse, evigt liv og Helligånd? Ud over disse spekulationer måtte de kristne leve med den evige trussel om dom og henrettelse, hvis de holdt fast ved deres tro og nægtede at tilbede den romerske kejser.
Underviser: Provst Nils Roland, Nykøbing F.
Bondedrengen fra Errindlev, ”hele Danmarks lys”
30. november 2016
En vej i Nykøbing og en gade i København er opkaldt efter ham, Niels Hemmingsen (1513 – 1600), fra 1537 professor og senere rektor ved Københavns Universitet. Han havde studeret i Wittenberg under Luther og ikke mindst Melanchton, og han kom til at spille en betydelig rolle.
På hans gravsten i Roskilde Domkirke står der bl. a., at han ”ved sin metodiske korthed og klarhed kastede et sådant lys over de profetiske og apostolske skrifter, at han blev beundret ikke blot af vore, men af alle Europas lærde”
Niels Hemmingsen skrev omkring 100 bøger, foruden om bibelen og teologiske emner også om retlige forhold, ægteskabssager, hekse, astrologi, skolevæsen, politik og andet.
Ledsaget af billeder dykker vi ned i hans til tider kaotiske livsforløb så meget, vi kan nå på et par timer. Niels Hemmingsen endte på toppen af en glorværdig karriere med at blive afsat af kong Frederik II. Hemmingsens gamle elev og ven, nu rigskansler Niels Kaas, måtte udføre ordren: Forlad dit embede og din bolig inden tre dage! Hvorfor?
Kirker og kirkekunst på Lolland-Falster efter 1900
25. januar 2017 og 22. februar 2017
Hvis man søger oplysning om de kirker og den kirkekunst, der er blevet til efter 1900, går man ofte forgæves til Nationalmuseets ”Danmarks Kirker” eller det mindre værk ”De danske Kirker”. Der kan stå nogle få ord, såsom ”der er opført en moderne filialkirke”, hvor ”moderne” ikke er venligt ment! Men disse kirkebygninger afspejler ligesom alle tidligere deres egen tid, samtidig med at de bygger videre på traditionen. Hvorfor kom de til at se ud, som de gør? Hvad er det for en opfattelse af kirke og menighed, der kan aflæses af dem? Hvem har tegnet og bygget dem?
Kirkekunst er et yderst følsomt emne. Her har alle en mening om, hvad der vil passe i ”vores” kirke. Dertil kommer, at Kunstakademiets udvalg for kirkekunst ofte har forslag eller indvendinger, som ikke falder i god jord lokalt. Alligevel findes der spændende og banebrydende kunstværker ind imellem alle dem, der blot føjer sig ret ubemærket ind. I ord og billeder vil vi nærstudere nogle af dem og også her spørge: Hvorfor nu lige sådan?
Underviser: Sognepræst Esbern Gaur Vernersen, Majbølle og Vigsnæs
Luther og Musikken
8. februar 2017
Martin Luther blev kaldt nattergalen fra Wittenberg. Han var selv musikelsker og komponist og spillede også på lut. ’Jeg elsker musik’ proklamerede Luther. ’Musik er en gave fra Gud, ikke fra mennesker. Den skaber muntre sind og jager djævelen på flugt. Jeg giver musikken plads lige efter teologien. Sådan sagde Luther om sit syn på musik og teologi.
Men hvordan kan man ellers beskrive Luthers tanker om forholdet mellem musik og teologi, musik og kirke. Denne aften vil vi tage udgangspunkt i hovedanliggendet bag Luthers reformation, se nærmere på, hvordan Luthers nye tanker om Gud og om teologi også medførte et ændret syn på musikken og dens brug i kirken.
Med Luther fik det talte ord, salmerne og salmesangen en ny status i gudstjenesten. Luther ville ikke som de andre reformatorer, Calvin og Zwingli, rense gudstjenesten helt for instrumentalmusik og anden kunst, der kunne risikere at påvirke sindet. Tværtimod var det Luthers tanke, at musikken netop skulle bevæge sindet i den rigtige retning og gøre sit til at bekæmpe og fordrive angsten – ’som da David med sit harpespil jog den onde ånd væk fra Kong Saul’. Luther så altså i musikken en klar teologisk mulighed, en sjælesørgerisk opgave noget lig den, vi sikkert selv har oplevet, når musik og forkyndelse går op i en højere enhed ved gudstjenester og kirkelige handlinger.
Sammenhængen mellem musik og teologi hos Luther er denne aftens tema. Og hovedpointen er Luthers indlysende påstand, at musikken og teologien er tæt forbundne, og at musik har evne til at glæde sindet og formidle det gode budskab – evangeliet. I løbet af aftenen vil vi i fællesskab læse og synge Luthers salmer. Vi vil også lytte til anden musik fra Luthers tid, og inddrage andre kunstværker ligeledes fra Luthers samtid. Og ikke mindst vil vi se, hvordan Luthers teologiske forståelse af musikken ikke udelukkende var ren og skær begejstring, men også indebar en kritisk stillingtagen over for musikkens brug i kirken.
Teologihøjskolen Lolland 