2017-2018 – Programbeskrivelser

Teologihøjskolen Lollands program for sæsonen 2017-2018:

Bente Asschenfeldt      Underviser: Tidl. sognepræst Bente Asschenfeldt

Helligåndens liv og virke.

Onsdag den 22. november 2017

Professor i dansk litteratur ved Københavns universitet Erik A. Nielsen har i 2005 udgivet bogen: Skrevet af Helligånden med undertitlen:  Poetisk bibellæsning. Forlaget Alfa 2005

I denne bog prøver han at sætte navn på, hvad Helligånden er for en størrelse. Han siger, at vi er fortrolige med begrebet Folkeånden som en slags arbejdende erindring.

På samme måde mener han, at man kan tale om Helligånden som Bibelens egentlige forfatter i form af åndelig indblæsning/ vejledning til forfatterne, sådan at forstå, at Bibelen er skrevet af ånd, med ånd, og om ånd.

Mange har i dag skrottet Helligånden, den passer ikke sammen med vor skeptiske forstand.

Erik A. Nielsen prøver med udgangspunkt i Pinseunderet at fastholde Helligåndens virkelighed.

Helligånd er begejstring.

Ånd og beåndethed var realiteter for Bibelens forfattere. Ånden virkede i dem og satte dem på forskellige opgaver.

Hvad med Helligånden i dag?  Sker der stadig åbenbaringer?  Kan vi – hvis vi tør – stadig i tilværelsen se sammenhænge, som viser os, at dette og hint ikke er menneskeskabt, men gud inspireret.


 

Jehovas vidner og Mormonerne.

Onsdag den 1. november 2017

Jehovas vidner og Mormonerne er to trossamfund opstået på amerikansk grund.

Mormonerne eller Jesu Kristi Kirke af de sidste dages Hellige blev organiseret som kirke 6.april 1830.

Religionen bygger på Joseoh Smiths åbenbaringer, som er nedskrevet i Mormons bog.

Disse åbenbaringer gjorde Amerika til åbenbaringens land på linje med Palæstina.

Mormonismen vandt i midten af 1800 tallet stor udbredelse i USA og især i Europa.

 

Jehovas vidner er 100 år yngre end Mormonerne.

Indholdet i Jehovas vidners tro har udgangspunkt i flere af 1800 tallets religiøse bevægelser, først ved et møde i Ohio 1931 får de deres nuværende navn.

Jehovas vidner bygger på Bibelen, men ifølge dem åbenbarer Gud sig stadig. Åbenbaringerne drejer sig især om Jesu anden tilsynekomst.

Også Jehovas vidner vandt mange tilhængere både i USA og Europa.

Begge retninger har gjort sig bemærket ved meget specielle synspunkter.

Ifølge mormonerne er flerkoneri  tilladt, og Jehovas vidner er kendt for deres nej til blodtransfusion, men begge retninger er også kendt for et stort sammenhold blandt de troende.

 

Jesper Bacher 2016    Underviser: Sognepræst Jesper Bacher, Rubbeløkke

Kend dine bekendelser

Onsdagene den 10. januar 2018 og 31. januar 2018

Den danske Folkekirke har fem bekendelser. Fem fælles formuleringer af den kristne tro, som vil gælde for rettesnore og ledetråde i forståelsen af troen.

Vi vil gennemgå bekendelsernes indhold, deres anliggende og historiske baggrund. Og vi vil spørge til bekendelsernes mening og vægt i en tid, hvor alt er blevet individuelt, også troen.

Den apostolske og nikænske trosbekendelse kan med fordel læses til første gang. De står bl.a. bagerst i Den Dansk Salmebog 2003.

 

Henrik Gade Jensen 2014     Underviser: Sognepræst Henrik Gade Jensen, Gloslunde

Danmark har en enestående salmeskat, og i fire foredrag vil vi gennemgå den danske salmetradition. Vi vil prøve at synge udvalgte salmer fra perioderne og bl.a. se på, hvordan de samme salmer omskrives og redigeres gennem de forskellige salme-udgaver helt i takt med tidens normer. I dag kan man let tro, at salmebogens salmer altid har været de samme, men de har ændret sig meget.

Dansk salmehistorie I – Fra Hans Thomissøn til Pontoppidans salmebog
Onsdag den 15. november 2017

Hans Thomissøns ”Den danske Psalmebog” fra 1569 var den første autoriserede salmebog og regnes for den første egentlige salmebog til brug for gudstjenester i Danmark. Thomas Kingos rige salmeproduktion i 1600-tallet er baggrund for hans salmebog, ”Dend forordnede Ny Kirke-Psalme-Bog” fra 1699. Med 1700-tallet slog pietismen igennem og satte sit præg på en ny salmetradition.

Dansk salmehistorie II – Guldbergs og biskop Balle og Evangelisk-kristelig Psalmebog

Onsdag den 17. januar 2018

Med oplysningstiden skulle salmer befordre dyd og moral og ikke tale for højt om synd og nåde og det slog stærkt igennem i Balles salmebog fra 1798. Den er det mest ekstreme eksempel på en stram redigering og omskrivning af tidligere salmer i tidens ånd. Samtidigt opstod især i Jylland en langvarig salme-kirkekamp om retten til at bruge de ældre salmebøger frem for Balles.

Dansk salmehistorie III – Grundtvigs århundrede

Onsdag den 7. marts 2018

Der gik mange år, før Grundtvigs salmer slog igennem, men så kom de også til at dominere salmesangen fra især 1899-salmebogen. Vi vil se på Grundtvigs og Ingemanns salmers betydning i dansk kirkeliv. Og også berøre de store komponister, som fra 1900-tallet er med til at gøre salmerne mere melodiske.

Dansk salmehistorie IV – Den danske salmebog 2003

Onsdag den 14. marts 2018

se under Birgitte Villadsen

Rebekka_Maria_Kristensen_2013_lille    Underviser: Sognepræst Rebekka Maria Brandt Kristensen, Søllested

Thyra Jensen, præstekone i Vigsnæs og Søllested.

Onsdag den 21. februar 2018

Præstekonen Thyra Jensen var noget særligt. Hun var forfatter, og derfor kender vi til hendes historie.

Hun var initiativrig i det samfund, hvor hendes mand var sognepræst, og hun kom på landsplan med i Det kirkelige Udvalg.

Hun satte sine spor som præstekone og viste, hvad en selvstændig kvinde formåede i begyndelsen af 1900 tallet.

Hendes historie kan give anledning til at se på præsteægtefællens rolle før og nu.

 Tove Niclasen    Underviser: Lektor Tove Niclasen, Vigsnæs

Bibelkritik fra oldkirken til moderne tid

Onsdagene den 8. november 2017 – 6. december 2017 – 24. januar 2018

Hvordan har kirken og teologerne læst og fortolket Bibelens tekster gennem tiderne? Er det historiske kilder, myter eller noget helt tredje?  Over de tre undervisningsgange foretager vi nedslag i:

  1. Antikken og middelalderen.
  2. Renaissance, reformation og oplysningstid.
  3. Romantikken og moderne tid.

 

Nils Roland 2014    Underviser: Provst Nils Roland, Nykøbing F.

Onsdag den 29. november 2017

Mystikken i religionerne og i kristendommen

Når vi taler om mystik, og at noget er mystisk, så mener vi som regel noget, der er svært at forstå, indtil vi får det undersøgt nærmere, for så er det nok ikke så mystisk alligevel! Denne populære forklaring har ikke meget at gøre med den mystik, det skal handle om her. Ordet kommer af det græske myein, der betyder at tillukke, men så også at se ind i dette tillukkede, at komme tæt på det, som ellers er utilgængeligt, ja, endda blive ét med det. Mystikken er en erkendelsesform, som findes i alle religioner, og den tager farve og præges naturligvis af den religion og kultur, hvori den optræder. Men der findes også mystik, som ikke har et specifikt religiøst præg.

Vi vil se på forskellige former for mystik, både i de andre religioner, men især i kristendommen. Da målet for mystikerne er det umiddelbare gudsnærvær eller enheden med Gud, har nogle af dem været under mistanke for kætterske anskuelser, men de har også ofte haft en dybtgående indflydelse på teologi og fromhedsliv. En af Martin Luthers inspirationskilder var f.eks. mystikeren Mester Eckhart.

 

Onsdag den 28. februar 2018

Mystikken i bibelen og salmebogen og nu

Ordet mystik kommer af det græske ord myein, der betyder at tillukke, men også at se ind i dette tillukkede, at komme tæt på det, som ellers er utilgængeligt, ja, blive ét med det. Ser man nærmere efter, så er bibelen gennemtrængt af beretninger om Guds nærvær, der ofte kommer ganske uformodet for dem, der oplever det. Vi kan tænke på Moses, der oplevede Gud i den brændende tornebusk, og vi kan nævne den berygtede kristenforfølger Saulus, der blev kastet til jorden af et himmelsk lys og hørte Jesus tale til sig. Paulus, som han siden blev kaldt, fortæller et andet sted, at han ”blev rykket bort til Paradis og hørte uudsigelige ord, som et menneske ikke må udtale.” I salmebogen finder vi nogle af de mest enkle og i bedste forstand enfoldige udtryk for Guds nærvær, som i Brorsons ”Mit hjerte altid vanker i Jesus føderum…” eller tænk på denne salmelinje af Grundtvig: ”… så lukke må med flid jeg tit for verdens klarhed øje mit, når hjertet skal husvales”.

Med inspiration fra gnosticismen og østlige religioner har Jes Bertelsen skrevet bogen ”Kristusprocessen”, og journalisten Charlotte Rørth er aktuel med bogen ”Jeg mødte Jesus.” Men hvordan skal man vurdere denne moderne mystik? Hvordan forholder et menneskes oplevelse af Jesus sig til bibelens vidnesbyrd?

 

Nyere kirker og kirkekunst

Lørdag den 26. maj 2018

Teologihøjskolen indbyder til udflugt formentlig lørdag eftermiddag den 26. maj 2018 til nogle nyere kirker med nyere udsmykning. Udflugten er en opfølgning af forrige sæsons foredrag om nyere kirker og kirkekunst på Lolland-Falster. Der er et lille forbehold for tidspunktet, og endelig aftale træffes med deltagerne og kirkerne, når tiden nærmer sig.

Udflugten er for alle, og det er ikke nødvendigt at have deltaget i forrige sæsons foredrag om emnet.

 

Birgitte Villadsen    Underviser: Provst Birgitte Villadsen, Sakskøbing

Dansk salmehistorie IV – Den danske salmebog 2003

Onsdag den 14. marts 2018

Den sidste autoriserede salmebog er som 1953-salmebogen præget af bredde og stor respekt for folkekirkens mangfoldighed. Provst Birgitte Villadsen sad med i salmebogskommissionen bag 2003-salmebogen, og hun vil fortælle om overvejelserne bag den nye salmebog, prioriteringerne og debatterne om, hvad der blev valgt fra og til. Hver ny salmebog har altid givet anledning til både teologiske og følelsesladede debatter.

Reklamer
%d bloggers like this: