Teologihøjskolen Lollands program for sæsonen 2018-2019:

   Underviser: Tidl. Sognepræst Bente Asschenfeldt, Bandholm
Onsdag den 7. november 2018 og onsdag den 21. november 2018 klokken 19.00 på Svanevig Hospice, Bandholm.

De reddede og de druknede i nordisk kirkekunst.
Med udgangspunkt i bogen:
Sømanden og døden – En ikonografisk skitse om de druknede og de reddede i nordisk kirkekunst af Carsten Bach Nielsen
vil vi prøve at se ”på de måder, hvorpå søfolk, købmænd, redere, strandfogeder og almindelige kystboere gennem tiden har forsøgt at give deres følelser over for det grådige og umættelige hav og den ubegribelige Guds åsyn, udtryk”
Havet har altid været en farlig arbejdsplads. Hvordan har man i tidens løb forholdt sig til denne fare?
Den første aften ser vi på tiden til og med Reformationen. Hvordan prøvede man at sikre de søfarende, hvor kunne man hente hjælp i farens stund?
Hvilke helgener og guder kunne påkaldes?
Hvordan mindedes man dem, der ikke kom hjem?
—–
Den anden aften ser vi på tiden efter Reformationen og op til i dag.
Begge aftener belyses emnet ved hjælp af kalkmalerier, malerier, epitafier, gravskrifter og forskellige genstande, der enten viser taknemmelighed over redninger, der lykkedes eller er mindesmærker over omkomne.
I mange danske, nordiske og nordtyske kirker er der ikonografi, der fremstiller de reddede og de druknede.

   Underviser: Tidl. sognepræst Bente Asschenfeldt, Bandholm
Onsdag den 27. februar 2019 klokken 19.00 i Nikolaihuset, Nakskov

Ansgar og hans virke.
I sommeren 2018 udkom:
Torben Bramming: Da vikingerne mødte korset. Ansgar og missionen mod nord.

Torben Bramming mener, at Ansgar har stået i skyggen af Harald Blåtand, og at man faktisk allerede på Ansgars tid havde kristne menigheder.
I årene 2008-2012 blev der ved arkæologiske udgravninger i Ribe fundet en stor kristen kirkegård med ca. 3000 begravelser fra 860-1050, hvilket svarer til 10-15 kristne begravelser årligt.
Det tyder på, at der allerede fra Ansgars tid har været en kristen menighed i Ribe.
Betyder det så, at kristendommen har vundet indpas i landet 100 år før Harald Blåtand?
Vi prøver at følge i Ansgars fodspor.

   Underviser: Sognepræst Jesper Bacher, Tirsted

Onsdag den 16. januar 2019 klokken 19.00 i Nikolaihuset i Nakskov og
Onsdag den 20. februar 2019 klokken 19.00 på Svanevig Hospice, Bandholm

Johannes Horstmann (1915-1999) – En pilgrimsteolog med begge ben på jorden.

Johannes Horstmann var en dansk sognepræst og teolog, som havde embede forskellige steder i Jylland og siden på Østerbro i København.
Han var også en sprænglærd teolog og myreflittig skribent og foredragsholder, som gennemtænkte den kristne troslære med lidenskab og dybde. For Johannes Horstmann var Bibelen ikke en gammel bog, men en myndig røst, verden ikke alt og målet himlen. Johannes Horstmann var ikke det fjerneste interesseret i at følge med tiden, men han fulgte sin tid med skarphed og indsigt og skrev også om emner som socialisme, Danmarkshistorie, nationaløkonomi og Glistrup-dommen i teologisk perspektiv. For Horstmann var mennesket grundlæggende en pilgrimsvandrer på vej mod Guds rige, men derfor går hans teologi ingenlunde med skyklapper. Kom og hør nærmere om denne særegne teolog, som er relativ ukendt, men ikke desto mindre en af det 20. århundredes store danske teologer.

   Underviser: Sognepræst Henrik Gade Jensen, Gloslunde
Onsdag den 14. november 2018 klokken 19.00 i Nikolaihuset, Nakskov.

Kirkearkitektur i efterkrigstiden – Holger Jensens kirker.
Arkitekt Holger Jensen (1918-2004) har bygget 49 kirker i efterkrigstiden. De er præget af at være moderne og tilpasset tidsåndens arkitektoniske stil og vendt mod en traditionalistisk og historiserende tendens, som især kendes fra kirkebyggerier i 1800-tallet og op til Anden Verdenskrig, hvor man skulle kunne se, at en kirke var en kirke. Holger Jensens kirker bærer således ikke særligt præg af at skulle være religiøse institutioner, og er heller ikke særligt monumentale.
Til gengæld er de funktionelle og fleksible og velegnede til en moderne menighed med mange forskellige aktiviteter i kirkerummet.
Jeg vil gennemgå udvalgte kirker af Holger Jensen og se dem i sammenhæng både med tidligere kirkearkitektur og senere mere monumentalt præget kirkebyggeri.
Samtidigt lægger det op til en generel debat om kirkekunst.

   Underviser: Sognepræst Rebekka Maria Brandt Kristensen, Søllested
AFLYST  –  Onsdag den 6. februar 2019 klokken 19.00 i Søllested præstegård.

Kvinderne i Bibelen
Når man tænker på kvinder i den jødiske og kristne bibel, handler det normalt om den undertrykkelse, de led under i et udpræget patriarkalsk samfund. Vi hører historier om, at Eva fik skylden for Adams handlinger, om hvordan Batseba fristede David, og Sarah var utålmodig med Gud, når det kom til børn.
Men det er også historier om stærke, selvstændige, mangesidede og modige kvinder. Det er kvinder, der tog ansvar for deres skæbne og lever i et samfund, hvor det var næsten umuligt. Det er historier om kvinder med snarrådighed og handlekraft, om list og snilde, og om at finde rum inden for rammer, der undertiden er ganske snævre. Disse kvinder var de oprindelige feminister.

   Underviser: Lektor ved Vordingborg Gymnasium Tove Niclasen, Vigsnæs
Onsdag den 31. oktober 2018 klokken 19.00 i Nikolaihuset, Nakskov

Rasmus Rerav
Da Luthers skrifter efter Reformationen skulle udbredes til befolkningen, så de selv kunne læse, hvad den nye tro gik ud på, spillede den lollandske præst Rasmus Rerav en vigtig rolle. Han oversatte skrifter af Luther og andre af de vigtigste reformatoriske forfattere til dansk og stod for udgivelsen af en folkelig salmebog med bønner og skriftsteder, som er den tidligste forløber for den salmebog, vi kender i dag. Nogle af salmerne havde han forfattet selv, andre var oversat fra tysk eller latin.
Han begyndte sit liv i Vejleby, studerede formentlig i København og fik sit første embede i Vigsnæs. Allerede efter et par år blev han dog præst ved Helligåndshospitalet i København, hvor kongen, Frederik den 2 blev opmærksom på den dygtige præst og skribent. Da præsteembedet i Rødby blev ledigt, beordrede kongen Rerav ansat her, skønt menigheden foretrak den hidtidige kapellan som sognepræst. Dette førte til en lang række stridigheder mellem præst og menighed, og der blev aldrig fred mellem de to parter. Rerav døde i Rødby i 1582.

   Underviser: Lektor ved Vordingborg Gymnasium Tove Niclasen, Vigsnæs
Onsdag den 23. januar 2019 klokken 19.00 på Svanevig Hospice, Bandholm

Forestillinger om dødsriget og livet efter døden – 1
I de fleste kulturer har man gjort sig forestillinger om, hvad der sker efter døden. Ofte sammenvæves forskellige tanker om dødsrige, dom, straf, belønning og muligheden for kontakt mellem døde og levende til et sæt af tanker og ideer, som det ikke altid er så nemt at forstå for den, der står uden for den pågældende kultur.
Vi vil se på vidnesbyrd fra myter, litteratur og billedkunst, som kan fortælle om forskellige tiders syn på døden, dødsriget og muligheden for at genopstå fra de døde.
Grækerne og romerne havde en forestilling om en form for skyggetilværelse efter døden, hvor den dødes skæbne i underverdenen var afhængig af, at de levende sørgede for en ordentlig begravelse og udførte bestemte ritualer for at tilfredsstille guderne. Vi kender først og fremmest til disse forestillinger fra de store litterære værker som Iliaden, Odysséen og de græske tragedier.
Filosofferne har naturligvis også gjort sig tanker om døden, og vi skal derfor også beskæftige os med bl.a. Platon, Epikur og Lukrets.
Én ting var alle enige om i den græsk-romerske kultur: man kunne ikke genopstå legemligt fra de døde. Denne tanke var til gengæld ikke fremmed for jøderne, og vi skal se på nogle steder i Det Gamle Testamente, som forholder sig til muligheden for genopstandelse eller et liv efter den legemlige død.

   Underviser: Lektor ved Vordingborg Gymnasium Tove Niclasen, Vigsnæs
Onsdag den 30. januar 2019 klokken 19.00 på Svanevig Hospice, Bandholm

Forestillinger om dødsriget og livet efter døden – 2
Den mest centrale tanke i den kristne tro er, at døden kan overvindes. Vi ser på, hvordan denne forståelse kommer til udtryk i Det Nye Testamente og i de tidligste menigheders tro og gudstjenesteliv.
I løbet af Middelalderen kom tanken om dommedag og dommens konsekvenser for efterlivet til at spille en central rolle, og disse tanker har været genstand for kunstnerisk bearbejdelse af bl.a. maleren Michelangelo og forfatteren Dante.
Med Reformationen ændrede synet på dom og efterliv sig afgørende, og vi skal i den forbindelse se på bl.a. Luthers syn på sagen og beskæftige os med litterære værker og billedkunstværker, som udtrykker denne nye forestilling.

   Underviser: Provst Anne Birgitte Villadsen, Sakskøbing
Onsdag den 28. november 2018 klokken 19.00 i Nikolaihuset, Nakskov

Gudstjenestens hvorfor vi gør, som vi gør
Så gør vi såd’n når til kirke vi går… Sådan synger vi i sidste vers af den gamle børnesangleg “Så går vi rundt om en enebærbusk”. Men hvad gør man egentlig, når til kirke man går?
Igen er gudstjenesten sat til debat. Der arbejdes i øjeblikket i tre arbejdsgrupper nedsat af biskopperne med fornyelse af højmessens liturgi. Rapporter om arbejdet bliver i 2018-19 fremlagt til drøftelse, og den første, som handler om gudstjenesteordning og autorisation, frihed og genkendelighed, er kommet.
Foredraget denne aften handler om gudstjenestens hvorfor vi gør, som vi gør, om hvor ordene eller måden kommer fra, hvad man kan ændre, og hvad der skal stå fast, hvis det skal være en gudstjeneste. Det kan betragtes som en introduktion til den drøftelse i menighedsråd og menigheder, som arbejdsgruppernes rapporter lægger op til. Eller (og det er egentlig min egen tilgang) man kan simpelthen være nysgerrig efter at kende baggrunden for den gudstjeneste, vi holder, når til kirke vi går tidlig søndag morgen.

Evt. litteratur:
⸰ Højmesseordning. Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 (bag i Den Danske Salmebog)
⸰ Folkekirkens liturgi mellem frihed og fasthed. Rapport fra arbejdsgruppe nedsat af biskopperne – se Lolland-Falsters Stifts hjemmeside, Hvem skal bestemme over gudstjenesten i folkekirken? (www.lfstift.dk/nyheder)

.

.

.

.

.