2019-2020 – Programbeskrivelser

Teologihøjskolen Lollands program for sæsonen 2019-2020:

Bente Asschenfeldt  Underviser: Tidl. sognepræst Bente Asschenfeldt, Bandholm

Onsdag den 30. oktober 2019 klokken 19.00 på Svanevig Hospice, Bandholm

Ansgar og hans virke. (Gentagelse fra sidste sæson)

I sommeren 2018 udkom:
Torben Bramming: Da vikingerne mødte korset. Ansgar og missionen mod nord.

Torben Bramming mener, at Ansgar har stået i skyggen af Harald Blåtand, og at man faktisk allerede på Ansgars tid havde kristne menigheder.
I årene 2008-2012 blev der ved arkæologiske udgravninger i Ribe fundet en stor kristen kirkegård med ca. 3000 begravelser fra 860-1050, hvilket svarer til 10-15 kristne begravelser årligt.
Det tyder på, at der allerede fra Ansgars tid har været en kristen menighed i Ribe.
Betyder det så, at kristendommen har vundet indpas i landet 100 år før Harald Blåtand?
Vi prøver at følge i Ansgars fodspor.

Bente Asschenfeldt  Underviser: Tidl. sognepræst Bente Asschenfeldt, Bandholm

Onsdag den 27. november 2019 klokken 19.00 på Svanevig Hospice, Bandholm

Dannebrogs historie og betydning

I år er det 800 år siden, at Dannebrog, ifølge legenden, dalede ned ved Tallinn i Estland og sikrede den danske konge sejr over esterne.

Hvor stammer dette flag med kors-symbolet egentlig fra?

Er det fra korsfarere eller ridderordener?

Hvorfor blev det dansk flag — var det en kongelig beslutning?

Hvad betyder flaget — har det en kristen betydning eller kun national betydning?

I den nye bog om Dannebrog: ” Da danskerne fik Dannebrog” fortæller lektor i kirkehistorie Carsten Selch Jensen, at man i historisk forskning taler om national messianisme, hvor man betragter ens eget land som noget særligt, hvor Gud griber ind i historiens gang.

” I Danmark blev flaget symbolet på fortællingen om, at vi havde en særlig rolle at udfylde i historien” (citat fra bogen).

Hvad betyder flaget i dag?

Bente Asschenfeldt  Underviser: Tidl. sognepræst Bente Asschenfeldt, Bandholm
Onsdag den 29. januar 2020 klokken 19.00 i Nikolaihuset, Nakskov

Maria Jacobsen og Karen Jeppe i Armenien

Maria Jacobsen og Karen Jeppe er navne, der måske er mere kendte af armeniere end af danskere.
Under 1. verdenskrig blev de vidner til det armenske folkedrab.

Sammen med andre havde de drevet skoler, børnehjem og hospitaler i Osmannerriget fra omkring år 1900.

Da myrderierne begyndte, blev de på deres post og reddede mange armeniere ved at skjule dem.

Efter krigen rejser de tilbage til det nuværende Syrien for at hjælpe de armeniere, der var flygtet hertil.

De har både under og efter krigen ydet en umenneskelig indsats og hjulpet 1000 vis af armeniere til overlevelse og til at komme videre i livet.

De var udsendt af to danske organisationer: Kvindelige Missionsarbejdere KMA og Dansk Armenier Mission, den ene missionerende, den anden sekular.

Begges indsats var formidabel.

Vi vil se på deres historie og på, hvor de fik de umenneskelige kræfter fra. Hvorfor tog de ikke hjem, det stod dem frit for?

Jesper Bacher 2016   Underviser: Sognepræst Jesper Bacher, Tirsted

Onsdag den 15. januar 2020 klokken 19.00 på Svanevig Hospice i Bandholm og Onsdag den 4. marts 2020 klokken 19.00 i Nikolaihuset i Nakskov

Præsten i litteraturen  –  To forfatteres ord på præster og menigheder, folk og tidsånd. – (over 2 aftener)

På dette kursus skal vi høre og tale om præsteportrætter forfattet af to af dansk litteraturs sværvægtere, henholdsvis Henrik Pontoppidan og Jakob Knudsen i bøgerne ”Isbjørnen” og ”Den gamle præst”. Det er relativt korte fortællinger, skarpe og dybe med vid og bid, og linjer op til vores tid og kirkeliv.

Skal man have mest muligt ud af seancerne, skal man helst have læst bøgerne, inden vi mødes. Vi læser først Henrik Pontoppidans ”Isbjørnen” og den næste gang Jakob Knudsens ”Den gamle præst”. Bøgerne er lette at låne og billige at købe.

 

Birgitte Flensburg   Underviser: Birgitte Flensburg, Tidl. sognepræst i Maribo og Nebbelunde-Sædinge.

Onsdag den 8. januar 2020 klokken 19.00 på Svanevig Hospice, Bandholm

Samtalens kunst  –  kan vi lære at møde hinanden i en gensidigt berigende samtale?

Vi forsøger at gå på opdagelse i evangelierne og ser på, hvordan mennesker, der møder Jesus, bliver part i en samtale, der beriger.

Jesus siger til disciplene, at de skal gå ud i alverden og udbrede evangeliet. Kan vi lære noget af Jesus selv? Vi ser nærmere på, hvad der bringer en samtale på vej, og hvad der standser den.

Den fænomenologiske metode kan måske hjælpe os til at se klart, hvad der ”virker”, og hvad der ikke gør.

Aftenens foredrag tager udgangspunkt i Bent Falks arbejde som præst og terapeut og henviser til flg. litteratur:

Bent Falk: ”At være der, hvor du er”

Bent Falk: ”Kærlighedens pris”

Bent Falk: ”I virkeligheden”

 

Henrik Gade Jensen 2014   Underviser: Sognepræst Henrik Gade Jensen, Gloslunde
Onsdag den 6. november 2019 klokken 19.00 i Nikolaihuset, Nakskov og Onsdag den 13. november 2019 klokken 19.00 på Svanevig Hospice, Bandholm.

Det Onde, Guds godhed og menneskets oprør

Siden Det Gamle Testamente har det været svært at forene tanken om Guds almagt og godhed med eksistensen af det onde. For at løse det, har man enten relativeret det onde, (der er en mening bag, vi kender den bare ikke, eller den er en prøvelse af vores tro), eller relativeret Gud, (som gerne vil det gode, men afholder sig fra indgriben).

For mange mennesker er det svært at få plads til en nådig og god Gud, hvis man har oplevet uforskyldt sygdom, ulykke og død. Hvor er Gud henne?

På samme måde kan det svært at forbinde en opfattelse af, at mennesket er godt, med krige, udrensninger og folkedrab.

Gennem tiderne er der søgt forklaringer på det onde: i mennesket, i samfundet, i biologien, og den kristne opfattelse i dag er måske, at der ikke er nogen forklaring. Og at forklaringer er bortforklaringer, og dermed underkendelse af det ondes eksistens.

Alligevel maner det til mere eftertanke, at det 20. århundrede med oplysning og teknologi samtidigt har gennemført de mest omfattende, ideologisk motiverede folkemord (Holocaust, Gulag, Maos store spring fremad).

I to foredrag vil vi se på, hvordan det onde er blevet forstået gennem historien teologisk og filosofisk. En stor uenighed har været, om det onde ligger i viljen (som trods og oprør) eller i fornuften (som kynisme og rationalitet), om det er medfødt (arvesynd) eller undgåeligt (konkret synd), om det er individuelt eller kollektivt. Hannah Arendt mener, at det onde bliver banalt og hverdagsagtigt, når det bureaukratiseres. En dag på kontoret.

Det væsentligste bidrag til at analysere det onde kom i 1700-tallet med filosoffen Leibniz, der argumenterer for, at Gud har skabt den bedste af mulige verdner. Og det har han ret i.

Henrik Gade Jensen 2014   Underviser: Sognepræst Henrik Gade Jensen, Gloslunde
Onsdag den 19. februar 2020 klokken 19.00 på Svanevig Hospice, Bandholm.

Tre læresager fra Lolland-Falsters Stift

Tre af folkekirkens markante læresager fandt sted her i stiftet. De kom til at præge folkekirkens identitet helt frem til vores tid. På den ene side opfattede især Indre Mission og Kristeligt Dagblad folkekirken som en bekendelseskirke, som blev holdt sammen af en fælles forståelse af bekendelsesgrundlaget. På den anden anså især grundtvigianere folkekirken for en mere ydre religionsanstalt, hvor der skulle være plads til forskellige fortolkninger af evangeliet.

Arboe-Rasmussen (1866-1944) blev i 1917 præst i Vålse, men biskoppen ville ikke give ham kollats, altså acceptere ham som præst i stiftet. Årsagen var Arboe-Rasmussens opfattelse af kristendommen, som han havde givet udtryk for i 5 bøger forinden, men han var af Højesteret frikendt for kætteri. Folketinget vedtog en særlov, Lex Vålse, hvormed han fortsat kunne være præst trods biskoppens modvilje. Arboe-Rasmussen nedlagde dog sit embede i 1920.

Otto Larsen var præst i Øster Ulslev og Godsted, da han i 1932 udgav bogen Skatten i Lerkaret, hvor han gik ind for en dogmefri kristendom uden mirakler og jomfrufødsel. Indre Mission og Kristeligt Dagblad fandt det udenfor folkekirkens bekendelsesgrundlag, men bl.a. Kaj Munk forsvarede ihærdigt Otto Larsens ret til at være præst, selvom han var uenig med ham. Samtidigt med Kaj Munks forsvar spillede hans drama Ordet for fulde huse, der handler om miraklets mulighed. Otto Larsen blev afskediget med pension, men uden at det teologiske spørgsmål blev kirkeretligt vurderet.

Præsten i Skovlænge-Gurreby Poul Kallmeyer skabte i 1956 furore med bogen Moral og kristendom. Også mange fra omkring Indre Mission ønskede hans afskedigelse begrundet i uoverensstemmelse med bekendelsen, men biskoppen løste sagen i mindelighed ved at opfordre Kallmeyer til at revidere sit syn i en ny udgave af bogen.

Jeg vil i foredraget komme ind på disse tre læresager, og især se på folkekirkens identitet mellem tolerant statskirke og bekendelsesfællesskab. Sagerne viser, at den tålsomme og tolerante folkekirke sejrede, mere styret af folketing end af biskopper.

Tove Niclasen   Underviser: Lektor ved Vordingborg Gymnasium Tove Niclasen, Vigsnæs
Onsdag den 20. november 2019 klokken 19.00 i Nikolaihuset, Nakskov

Apostlenes liv efter Jesu død

Jesus udnævnte selv tolv af sine disciple til at være ”apostle”, dvs. udsendinge, som skulle udbrede den kristne lære til alle jordens folkeslag.

En del af historien om deres videre skæbne efter Jesu himmelfart er fortalt i Det Nye Testamente, men vi må også ty til andre kilder, bl.a. legender og traditioner, for at finde ud af, hvad der skete med hver enkelt apostel.

Vi vil se på de enkelte apostles liv og død, og hvordan de er fremstillet i senere kirkekunst, f.eks. i Thorvaldsens berømte statuer i Københavns Domkirke af Jesus og de tolv apostle med hver sin attribut, så man kan kende dem fra hinanden.

Tove Niclasen   Underviser: Lektor ved Vordingborg Gymnasium Tove Niclasen, Vigsnæs
Onsdag den 5. februar 2020 klokken 19.00 på Svanevig Hospice, Bandholm

Pilgrimsvandring før og nu

Siden det 3. årh. har kristne valfartet til de steder i Det Hellige Land, som havde været vidner til Jesu liv, død og genopstandelse, ligesom steder og relikvier med tilknytning til Peter, Paulus og andre helgener tidligt blev mål for valfarter. Ofte vandrede pilgrimme også til hellige kilder i håbet om at blive helbredt.

Den middelalderlige pilgrimsrejse kunne være en bodshandling eller et forsøg på at opnå hjælp i forbindelse med sygdom eller skæbnens ugunst. Det kunne også være opfyldelse af et løfte, man tidligere havde givet, om at foretage en valfart, hvis man blev reddet fra en ulykke eller sygdom.

Kristendommen bliver konkret, når man kan befinde sig de samme fysiske steder som helgerne og komme i kontakt med dem ved at berøre dem eller i det mindste se deres fysiske rester i form af relikvier.

I dag er pilgrimsvandringen igen blevet populær, ikke mindst blandt protestanter, som snarest ser vandringen som en mulighed for ro og selvindsigt.

Tove Niclasen   Underviser: Lektor ved Vordingborg Gymnasium Tove Niclasen, Vigsnæs

Onsdag den 26. februar 2020 klokken 19.00 i Nikolaihuset, Nakskov

Pilgrimsfærd gennem Norden i middelalderen

De store valfartssteder som Santiago de Compostella og Rom er fortsat kendte og populære valfartsmål, men det er måske mindre kendt, at vi i Norden også havde vigtige og stærkt søgte valfartsmål som Olav den Helliges grav i Trondheim og den hellige Birgittas grav i Vadstena. I Danmark foregik der også mange pilgrimsvandringer til Skt. Knuds Kirke i Odense og andre steder med tilknytning til lokale helgener, og på Falster var Kippinge Kirke en kendt valfartskirke.

Disse hellige steder var bundet sammen af et net af pilgrimsveje, og vi vil denne aften beskæftige os både med de helligdomme i Norden, som i middelalderen blev opsøgt af de troende, og vejene, som førte dertil.

Birgitte Villadsen   Underviser: Provst Anne Birgitte Villadsen, Sakskøbing
Onsdag den 22. januar 2020 klokken 19.00 i Nikolaihuset, Nakskov

Mad, religion og tradition

Vores spisevaner handler i vid udstrækning om traditioner, men er det traditioner, der har med religion at gøre, eller med “plejer”? Og har “plejer” så noget at gøre med familie eller nationalitet eller land eller kultur?

Både jødedom og islam har spiseregler om mad. I kristendom er der ingen. Men det betyder jo ikke, at mad bare er lige meget! Man henter sin identitet i det, man spiser, og siger f.eks: Det og det er dansk. Nogen mener endda, at man frasiger sig fællesskabet og ret til at være dansker, hvis man siger nej tak til frikadeller og stegt flæsk med persillesovs.

Men hvis det ikke står i bibelen, at man skal spise på en bestemt “rigtig” måde, hvorfra kommer det så? Og er der noget, der alligevel minder lidt om kristendom? Det er noget af det, som jeg vil komme omkring i aftenens foredrag.

.

GÅ TIL SIDENS TOP

.

.

.

.

.

%d bloggers like this: