Pga. Corona restriktionerne aflyses al undervisning i foråret 2021.
Vi håber, at den aflyste undervisning kan gennemføres i efteråret 2021.
Teologihøjskolen Lollands program for sæsonen 2020-2021:
Underviser: Tidl. sognepræst Bente Asschenfeldt, Bandholm
Onsdag den 4. november 2020 klokken 19.00 på Svanevig Hospice i Bandholm
Onsdag den 2. december 2020 klokken 19.00 i Nikolaihuset i Nakskov flyttet til Svanevig Hospice i Bandholm
Kaj Munks skuespil og prædikener – (over 2 aftener)
Kaj Munk skrev sine prædikener til privat brug. De er ufuldendte. De skulle holdes i kirken for menigheden.
De er alligevel udgivet i en mindeudgave efter hans død.
De sidste prædikener, han holdt, er i høj grad præget af øjeblikket, men også af fremtiden og med et evighedsskær over sig. (Frit citeret efter Siegumfeldt).
I modsætning til prædikenerne, var skuespillene absolut beregnet til offentliggørelse, og Kaj Munk blev meget glad, hver gang, det lykkedes at få et skuespil antaget.
Til en mindeaften for Kaj Munk gav biskop Fuglsang Damgaard følgende karakteristik af ham: En digter kan man ikke dræbe, i sine digte, i alt, hvad han har skrevet færdes Kaj Munk Munk endnu lyslevende iblandt os.
Sin tales klarhed, sine følelsers varmhed og sin sjæls himmelflugt, alt, hvad han ydede, lagde han ned for fædrelandets alter.
Han gjorde teatret til en helligdom, og han gjorde scenen til en prædikestol. Han var en høvdinge skikkelse i Norden.
Underviser: Tidl. sognepræst Bente Asschenfeldt, Bandholm
Onsdag den 3. februar 2021 klokken 19.00 i Nikolaihuset, Nakskov (AFLYST pga. corona restriktioner)
Onsdag den 3. marts 2021 klokken 19.00 på Svanevig Hospice i Bandholm
Johannes Åbenbaring – kapitel 1-11 og kapitel 12-22 – (over 2 aftener)
Johannes¨s Åbenbaring. Hvad er det for et skrift?
Underviser: Merete Bandak
Onsdag den 10. februar 2021 klokken 19.00 på Svanevig Hospice, Bandholm
Onsdag den 24. februar 2021 klokken 19.00 i Nikolaihuset i Nakskov
Fra Salmeværkstedet – (over 2 aftener)
Hvordan foregår arbejdet med at formulere og nyformulere livet og kristentroen til nutidsmennesket? Om tradition og fornyelse. Om forskellige traditioner. Hvem skal synge de nye salmer? Kan en ny salme diskutere aktuelle problemer og stadig være en salme?
Eksempler på nye salmer og sang af nye … og af gamle salmer.
Der tages udgangspunkt i egne salmer og erfaringer fra mange års skriverier og perspektiveres til andre nye salmer og til den kendte sangskat. Der bliver plads til samtale og luftning af forskellige holdninger.
Underviser: Sognepræst Jesper Bacher, Tirsted
Onsdag den 25. november 2020 klokken 19.00 på Svanevig Hospice i Bandholm
Onsdag den 13. januar 2021 klokken 19.00 i Nikolaihuset i Nakskov (FLYTTET til den 10. marts 2021 på Svanevig Hospice i Bandholm)
Dantes “Den guddommelige komedie” – (over 2 aftener)
Den Guddommelige Komedie – Et litterært mesterværk og en hymne til Herren.
Kom og bliv indført i Dantes ”Den Guddommelige Komedie” en litterær rejseguide gennem helvede, skærsild og paradis.
Underviser: Birgitte Flensburg, Tidl. sognepræst i Maribo og Nebbelunde-Sædinge.
Onsdag den 20. januar 2021 klokken 19.00 på Svanevig Hospice, Bandholm (AFLYST pga. corona restriktioner)
Gudsbilleder
Mon ikke de fleste er bekendt med billedet af Gud som en rar gammel mand med langt hvidt skæg, der sidder oppe på en sky og holder øje med os, når vi begår fejl. Han er flink, så længe vi opfører os ordentligt, men han straffer os, så snart vi træder ved siden af. Og samtidig, af uforklarlige grunde, lader han frygtelige ting passere i vores liv, og derfor har rigtig mange svært ved at tro på Gud som den, der er til at stole på, og som det er værd at tilhøre.
Et sådant gudsbillede fører naturligt til, at mennesker tvivler på Gud og holder op med at bede til ham. Ja mange erklærer ganske enkelt, at de ikke tror på Gud.
Når præsten bliver mødt med dette udsagn, er det en god ide at spørge ind til, hvordan den Gud er, som vedkommende ikke tror på. Ofte kan det føre til en dybere samtale om, hvem den treenige Gud er, og det kan klarlægges, hvor fjernt han er fra forestillingen om den gamle mand med det hvide skæg.
Underviser: Sognepræst Henrik Gade Jensen, Gloslunde
Onsdag den 28. oktober 2020 klokken 19.00 i Nikolaihuset, Nakskov
Onsdag den 6. januar 2021 klokken 19.00 på Svanevig Hospice i Bandholm (AFLYST pga. corona restriktioner)
Hvad gik der galt i Tyskland?
Tysk protestantisme op til og under 1. og 2. verdenskrig –
(over 2 aftener)
1. aften: Tysk protestantisme op til Første Verdenskrig.
Tyske præster sluttede varmt og fanatisk op under Tysklands indsats under krigen. Ligeså støttede tyske teologer og professorer krigen på en måde, som i dag virker ekstrem nationalistisk. Vi ser eksempler på disse ”krigsprædikener” og de historiske forhold der førte til Første Verdenskrig.
2. aften: Den tyske kirke under nazismen.
Den tyske kirke blev i 1930erne nazificeret og det skete frivilligt. Vi vil se eksempler på tyske teologer, som i dag anerkendes som protestantiske teologer, men som totalt mistede den politiske retningssans. Og overveje hvad der gjorde tyske præster og teologer så nationalistiske under begge verdenskrige.
Tysk og dansk teologi ligger tæt op ad hinanden, har stort set samme lutherske bekendelsesgrundlag og der har været mange og tætte forbindelser teologisk, især på universitetsniveau.
Men kirkeligt er det interessant at studere, hvordan tyske og danske præster reagerer vidt forskelligt omkring Første og Anden Verdenskrig. De tyske præster/prædikanter bliver mestendels fanatisk nationalistiske under Første Verdenskrig og de bliver igen mestendels pronazistiske i 1930erne og tilhænger af Deutsche Christen, den nazifizerede kirke.
Den danske folkekirke har holdt en solid ordentlighed i samme perioder, og mange danske teologer undrede sig over deres tyske kollegaer.
Den danske teologiprofessor J.P. Bang skrev i 1916 en bog, ”Hurra og Halleluja”, som refererer tyske krigsprædikener fra Første Verdenskrig, som vi vil se på. Set med nutidens øjne er der en meget hadefuld tone i prædikenerne, det virker som ren ukristelighed. Og selv store tyske teologer som f.eks. Adolf von Harnack blev regelret agitator for tysk krigsindsats. Det samme gentager sig med nazismen, der også nyder solid kirkelig opslutning. Den danske teologiprofessor Eduard Geismar kunne ikke forlige sig med, at hans tyske gode ven og kollega Emanuel Hirsch, som oversatte Søren Kirkegaard til tysk, blev nazificeret, men måtte klart markere sin uenighed. Samme tro, men den udartede vidt forskelligt.
Det store spørgsmål er, hvad der gik galt i Tyskland, fra Bismarck og frem til Anden Verdenskrig? Og hvorfor gik det ikke så galt i Danmark?
Også hvis vi dag sammenligner folkekirken med den tyske evangeliske kirke (EKD), som er aktivistisk og politisk, er der himmelvid forskel. Men vi har det samme bekendelsesgrundlag. Vi er begge lutherske.
Underviser: Lektor ved Vordingborg Gymnasium Tove Niclasen, Vigsnæs
Onsdag den 21. oktober 2020 klokken 19.00 på Svanevig Hospice i Bandholm
Apostlenes liv efter Jesu død
Jesus udnævnte selv tolv af sine disciple til at være ”apostle”, dvs. udsendinge, som skulle udbrede den kristne lære til alle jordens folkeslag.
En del af historien om deres videre skæbne efter Jesu himmelfart er fortalt i Det Nye Testamente, men vi må også ty til andre kilder, bl.a. legender og traditioner, for at finde ud af, hvad der skete med hver enkelt apostel.
Vi vil se på de enkelte apostles liv og død, og hvordan de er fremstillet i senere kirkekunst, f.eks. i Thorvaldsens berømte statuer i Københavns Domkirke af Jesus og de tolv apostle med hver sin attribut, så man kan kende dem fra hinanden.
Underviser: Lektor ved Vordingborg Gymnasium Tove Niclasen, Vigsnæs
Onsdag den 27. januar 2021 klokken 19.00 på i Nikolaihuset i Nakskov (AFLYST pga. corona restriktioner)
“I dette tegn skal du sejre” – Om kristendommens tegn og symboler
Da Kejser Konstantin i år 312 var ved at tabe et afgørende slag, viste der sig pludselig på himlen et tegn: en figur sammensat af de to græske bogstaver X (chi) og R (rho), de to første bogstaver i ordet Kristus. Over figuren sås en græsk indskrift med betydningen ”I dette tegn skal du sejre”, og da Konstantin herefter valgte at føre netop dette tegn foran sin hær, sejrede de stort over den overlegne fjende, og han fik magt til at indføre kristendommen i Romerriget.
Dette og mange andre tegn er lige fra de første kristnes tid blevet brugt som symboler på troen og kunne i perioder, hvor det var farligt at være kristen, bruges som hemmeligt kendingsmærke kristne imellem.
Symbolernes betydning og sammensætning udviklede sig med tiden og blev i renæssancen og barokken til et selvstændigt billedsprog, som blev brugt på mangfoldige måder og i Danmark endnu kan findes i form af emblemer malet i danske kirker.
Underviser: Provst Anne Birgitte Villadsen, Sakskøbing
Onsdag den 18. november 2020 klokken 19.00 i Nikolaihuset, Nakskov
I anledning af et jubilæum – 200 år med Danmission
I 2021 kan Det Danske Missionsselskab/Danmission fejre sit 200-års jubilæum som et af Europas ældste missionsselskaber og det ældste skandinaviske missionsselskab. Jeg vil fortælle træk af den lange historie fra da præsten Bone Falck Rønne ved et møde d. 17. juni 1821 i skole- og bedehuset “Håbet” i Tårbæk nord for København talte for stiftelsen af et missionsselskab til i dag, hvor Danmission arbejder i 11 lande i Afrika, Asien og Mellemøsten samt i Danmark. Og at det ikke altid er gået bare derudad, siger næsten sig selv!
Foredraget bygger på et nyligt udkommet 2 binds værk: Det Danske Missionsselskabs historie 1821-1985, af Harald Nielsen, krydret med lidt lokalhistorie, til dels af personlig erindring.
Underviser: Provst Anne Birgitte Villadsen, Sakskøbing
Onsdag den 17. marts 2021 klokken 19.00 på Svanevig Hospice i Bandholm
“Skriv til englen for menigheden i Efesos…”
Den sidste bog i Bibelen, Johannes’ Åbenbaring, indledes med nogle krasse breve til syv navngivne byer eller menigheder i det nuværende vestlige Tyrkiet. Foredraget denne aften er en billedrejse til byerne, hvor de syv menigheder boede. Ganske vist er de fleste af datidens byer nu ruiner af søjler og rester af huse, templer, teatre og gader, eller forsvundet under senere tiders byggeri, men sporene er der. Og det er ganske tydeligt, at Åbenbaringsbogens forfatter har været der og bruger billeder hentet fra den virkelighed, som folk var midt i.
.
.
.
.
.
.