2021-2022 – Programbeskrivelser

Teologihøjskolen Lollands program for sæsonen 2020-2021:

Underviser: Tidl. sognepræst Bente Asschenfeldt, Bandholm

Onsdag den 10. november 2021 klokken 19.00 på Svanevig Hospice i Bandholm

Onsdag den 24. november 2021 klokken 19.00 på Svanevig Hospice i Bandholm

Johannes Åbenbaring – kapitel 1-11 og kapitel 12-22 – (over 2 aftener)

Johannes Åbenbaring. Hvad er det for et skrift? Nogle mener ikke, at det hører til i Det nye Testamente. Andre mener, at det er Bibelens vigtigste skrift, fordi de tror, at profetierne i Åbenbaringen “afslører Guds detaljerede plan over det, der skal ske ved Tidernes ende og Kristi genkomst” (A. M. Aagaard). Ifølge A. M. Aagaard er der tre måder at læse Johannes Åbenbaring på:

1. Som visioner om kirkens trængselstider med frafald og mange forfølgelser.

2. Som historisk kildeskrift. Hvad ville Johannes fortælle de menigheder, han skrev til?  Hvordan opfattede samtiden hans billedsprog?

3. Som litterært værk.

Hun mener ikke, at nogen af læsemåderne kan stå alene. Ud fra det har hun skrevet kommentarerne til Johannes Åbenbaring, som hun tror er blevet til af tro til tro.  

Underviser: Tidl. sognepræst Bente Asschenfeldt, Bandholm
Onsdag den 23. februar 2022 klokken 19.00 på Svanevig Hospice i Bandholm

Niels Kristian Skovgaard (1858-1938)

Niels Skovgaard var en alsidig kunstner:  keramiker, maler, skulptør og grafiker.

Hans mest kendte kirkeudsmykning er alterbilledet i Immanuelskirken i København.
Poul  Grinder-Hansen siger om hans kirkekunst:  “Han kunne ikke påtage sig en kirkelig udsmykningsopgave, hvis ikke den rummede den rette kristne, grundtvigske forståelse, der betonede menighedens jævnbyrdige fællesskab om det levende ord, som det lyder ved dåb og nadver, og hvor alle er lige for Gud. I sin kirkekunst bruger han de kristne grundsymboler: syv stjerner og syv lys ( Johannes Åbenbaring), regnbue, solstråle, lam, kors m. flere.

Der er mange meninger om hans kirkekunst, men som Poul Grinder-Hansen siger, kan den først virkelig bedømmes, når den ses i det rum, den er skabt til.

Underviser: Forfatter og salmedigter Merete Bandak

Onsdag den 26. januar 2022 klokken 19.00 på Svanevig Hospice, Bandholm

Onsdag den 2. februar 2022 klokken 19.00 på Svanevig Hospice, Bandholm

Fra Salmeværkstedet – (over 2 aftener)

Hvordan foregår arbejdet med at formulere og nyformulere livet og kristentroen til nutidsmennesket? Om tradition og fornyelse. Om forskellige traditioner. Hvem skal synge de nye salmer? Kan en ny salme diskutere aktuelle problemer og stadig være en salme?

Eksempler på nye salmer og sang af nye … og af gamle salmer.

Der tages udgangspunkt i egne salmer og erfaringer fra mange års skriverier og perspektiveres til andre nye salmer og til den kendte sangskat. Der bliver plads til samtale og luftning af forskellige holdninger.

Alle salmer har engang været nye. Nogle salmer skrives uden tanke om bestemt formål og brug, andre skrives for at dække et behov, de kan skrives til en bestemt anledning, for eksempel ville Grundtvig fejre 1000-året for kristendommens indførelse i Danmark med tre af sine egne salmer. En af dem var “Den signede dag med fryd vi ser”. Det kom dog ikke til at ske, for biskoppen forbød ham at bruge andre salmer end dem, der stod i salmebogen. Det kan vi godt undre os over i dag, hvor der foregår et stort arbejde blandt mange salmedigtere med at skrive nye salmer. Men hvorfor skal der skrives nye salmer? Vi har jo allerede så mange… Hvordan er forholdet mellem tradition og fornyelse? Kan en ny salme noget, som en gammel salme ikke kan? Risikerer man at nye salmer udvander kristendommen? Kan en ny salme diskutere aktuelle problemer og stadig være en salme?
Over to aftener præsenteres og synges nye og gamle salmer. Der tages udgangspunkt i egne salmer og erfaringer med salmeskrivning og perspektiveres til andre nye salmer og til den kendte sangskat. Der bliver plads til samtale og luftning af forskellige holdninger.

Underviser: Sognepræst Jesper Bacher, Tirsted

Onsdag den 5. januar 2022 klokken 19.00 på Svanevig Hospice i Bandholm

Onsdag den 9. marts 2022 klokken 19.00 på Svanevig Hospice i Bandholm

Dantes “Den guddommelige komedie” – (over 2 aftener)

Den Guddommelige Komedie – Et litterært mesterværk og en hymne til Herren.

Kom og bliv indført i Dantes ”Den Guddommelige Komedie” en litterær rejseguide gennem helvede, skærsild og paradis.

Underviser: Birgitte Flensburg, Tidl. sognepræst i Maribo og Nebbelunde-Sædinge.

Onsdag den 12. januar 2022 klokken 19.00 på Svanevig Hospice, Bandholm

Gudsbilleder

Mon ikke de fleste er bekendt med billedet af Gud som en rar gammel mand med langt hvidt skæg, der sidder oppe på en sky og holder øje med os, når vi begår fejl. Han er flink, så længe vi opfører os ordentligt, men han straffer os, så snart vi træder ved siden af. Og samtidig, af uforklarlige grunde, lader han frygtelige ting passere i vores liv, og derfor har rigtig mange svært ved at tro på Gud som den, der er til at stole på, og som det er værd at tilhøre.

Et sådant gudsbillede fører naturligt til, at mennesker tvivler på Gud og holder op med at bede til ham. Ja mange erklærer ganske enkelt, at de ikke tror på Gud.

Når præsten bliver mødt med dette udsagn, er det en god ide at spørge ind til, hvordan den Gud er, som vedkommende ikke tror på. Ofte kan det føre til en dybere samtale om, hvem den treenige Gud er, og det kan klarlægges, hvor fjernt han er fra forestillingen om den gamle mand med det hvide skæg.

 Underviser: Birgitte Flensburg, Tidl. sognepræst i Maribo og Nebbelunde-Sædinge.

Onsdag den 2. marts 2022 klokken 19.00 på Svanevig Hospice, Bandholm

Gennemgang af Lidelseshistorien

Denne dag gennemgår jeg mere detaljeret de enkelte begivenheder, som vi hører om i kirken palmesøndag, skærtorsdag og langfredag. Der vil blive lejlighed til at drøfte, hvilken betydning de har haft i kirken og den kristne forkyndelse gennem historien, og hvordan der ses på dem i dag.

I fastetiden, som går forud for påsken forbereder vi os i kirken til højtiden. Jesu liv kulminerer i den lidelse, som han gennemgår i “Den stille uge”, som vi kalder dagene fra palmesøndag til og med påskelørdag. De fire evangelister skildrer disse dage på lidt forskellig vis, men de er fælles om det centrale. Det er da også en anerkendt antagelse, at lidelseshistorien er den ældste oprindelige tekst i evangelierne, og at den har hørt til den mest kendte fortælling om Jesus i de ældste menigheder.

Underviser: Sognepræst Henrik Gade Jensen, Gloslunde
Onsdag den 27. oktober 2022 klokken 19.00 på Svanevig Hospice i Bandholm

Hvad gik der galt i Tyskland?

Tysk protestantisme op til og under 1. og 2. verdenskrig – (Aften 2 af 2 aftener)

1.      aften: Tysk protestantisme op til Første Verdenskrig. (aftenen er gennemført i 2020)

Tyske præster sluttede varmt og fanatisk op under Tysklands indsats under krigen. Ligeså støttede tyske teologer og professorer krigen på en måde, som i dag virker ekstrem nationalistisk. Vi ser eksempler på disse ”krigsprædikener” og de historiske forhold, der førte til Første Verdenskrig.

2.      aften: Den tyske kirke under nazismen.

Den tyske kirke blev i 1930erne nazificeret, og det skete frivilligt. Vi vil se eksempler på tyske teologer, som i dag anerkendes som protestantiske teologer, men som totalt mistede den politiske retningssans. Og overveje hvad der gjorde tyske præster og teologer så nationalistiske under begge verdenskrige.

Tysk og dansk teologi ligger tæt op ad hinanden, har stort set samme lutherske bekendelsesgrundlag, og der har været mange og tætte forbindelser teologisk, især på universitetsniveau.

Men kirkeligt er det interessant at studere, hvordan tyske og danske præster reagerer vidt forskelligt omkring Første og Anden Verdenskrig. De tyske præster/prædikanter bliver mestendels fanatisk nationalistiske under Første Verdenskrig, og de bliver igen mestendels pronazistiske i 1930erne og tilhænger af Deutsche Christen, den nazifizerede kirke.

Den danske folkekirke har holdt en solid ordentlighed i samme perioder, og mange danske teologer undrede sig over deres tyske kollegaer.

Den danske teologiprofessor J.P. Bang skrev i 1916 en bog, ”Hurra og Halleluja”, som refererer tyske krigsprædikener fra Første Verdenskrig, som vi vil se på. Set med nutidens øjne er der en meget hadefuld tone i prædikenerne, det virker som ren ukristelighed. Og selv store tyske teologer som f.eks. Adolf von Harnack blev regelret agitator for tysk krigsindsats. Det samme gentager sig med nazismen, der også nyder solid kirkelig opbakning. Den danske teologiprofessor Eduard Geismar kunne ikke forlige sig med, at hans tyske gode ven og kollega Emanuel Hirsch, som oversatte Søren Kirkegaard til tysk, blev nazificeret, men måtte klart markere sin uenighed. Samme tro, men den udartede vidt forskelligt.

Det store spørgsmål er, hvad der gik galt i Tyskland fra Bismarck og frem til Anden Verdenskrig? Og hvorfor gik det ikke så galt i Danmark?

Også hvis vi dag sammenligner folkekirken med den tyske evangeliske kirke (EKD), som er aktivistisk og politisk, er der himmelvid forskel. Men vi har det samme bekendelsesgrundlag. Vi er begge lutherske.

Underviser: Sognepræst Henrik Gade Jensen, Gloslunde
Onsdag den 19. januar 2022 på Svanevig Hospice i Bandholm

Den lyse middelalder

Middelalderen har haft en dårlig historie, for den er ofte blevet betegnet som mørk og tilbagestående. Mens den lyse og moderne tid opstod med renæssancen, reformationen og oplysningstiden.

Men middelalderen var dynamisk og igangsættende. I Danmark byggedes langt de fleste kirker i middelalderen, og Valdemarerne skabte i grove træk det Danmark, vi kender i dag. Klimaet var bedre og folk sundere i højmiddelalderen end i de næste århundreder. I Europa var middelalderen en grødetid med nye tanker og ideer, som grundlagde det Europa, vi kender i dag. Især fra protestantisk side har der været en tendens til at lade Luther være år 0 og se den moderne verden fremstå i kontrast til middelalder og katolicisme.

Vi vil se på det, som middelalderen originalt bidrog med inden for teologi, filosofi og politisk teori, og som i høj grad har dannet grobund for den moderne verden.

Underviser: Sognepræst Henrik Gade Jensen, Gloslunde
Onsdag den 16. marts 2022 klokken 19.00 på Svanevig Hospice i Bandholm

Reinhold Niebuhr – mellem næstekærlighed og ondskab 

Den amerikanske teolog Reinhold Niebuhr (1892-1971) bliver ved med at blive læst og diskuteret. Hans første bog fra 1932 skrevet under depressionen hed ”Det moralske menneske og det umoralske samfund” og behandlede paradokset i, at gode mennesker ikke nødvendigvis skaber gode samfund. Samfundet bliver ikke bedre af, at vi som individer tilstræber høj moral. Det åbnede op for en realistisk erkendelse af, at der findes ondskab i verden, som moral ikke kan udligne. I teologien kaldes det synd eller arvesynd. Niebuhr var begyndt som socialt engageret præst i Detroit (social evangelisme), men blev skuffet og måtte erkende, at samfundet ikke kunne kristianiseres gennem social oprustning eller næstekærlighed. I Anden Verdenskrig blev han stærkt fortaler for at støtte Europa militært mod Nazityskland, selvom stemningen i USA var præget af pacifisme og isolationisme. Under den kolde krig støttede Niebuhr antikommunismen og præsident Trumans hårde linje over for Sovjetunionen.

Niebuhr er ikke så kendt i Danmark og Europa, ingen af hans bøger er oversat til dansk, men i USA inspirerede han både Martin Luther King og tidl. præsident Barack Obama, som erklærede ham for sin foretrukne teolog. Obamas opgør med moralsk relativisme i takketalen for Nobelprisen i 2009 var inspireret af Niebuhr.

Underviser: Lektor ved Vordingborg Gymnasium Tove Niclasen, Vigsnæs
Onsdag den 3. november 2022 klokken 19.00 på Svanevig Hospice i Bandholm

“I dette tegn skal du sejre” – Om kristendommens tegn og symboler

Da Kejser Konstantin i år 312 var ved at tabe et afgørende slag, viste der sig pludselig på himlen et tegn: en figur sammensat af de to græske bogstaver X (chi) og R (rho), de to første bogstaver i ordet Kristus. Over figuren sås en græsk indskrift med betydningen ”I dette tegn skal du sejre”, og da Konstantin herefter valgte at føre netop dette tegn foran sin hær, sejrede de stort over den overlegne fjende, og han fik magt til at indføre kristendommen i Romerriget.

Dette og mange andre tegn er lige fra de første kristnes tid blevet brugt som symboler på troen og kunne i perioder, hvor det var farligt at være kristen, bruges som hemmeligt kendingsmærke kristne imellem.

Symbolernes betydning og sammensætning udviklede sig med tiden og blev i renæssancen og barokken til et selvstændigt billedsprog, som blev brugt på mangfoldige måder og i Danmark endnu kan findes i form af emblemer malet i danske kirker. 

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er tove-niclasen.jpg

Underviser: Lektor ved Vordingborg Gymnasium Tove Niclasen, Vigsnæs
Onsdag den 9. februar 2022 klokken 19.00 på Svanevig Hospice i Bandholm

Hvor har vi Det Gamle Testamente fra?

Den kristne Bibel består som bekendt af to dele: Det Gamle og Det Nye Testamente. Det Gamle Testamente er næsten identisk med jødernes hellige bog, som er blevet til over en periode på næsten tusind år, mens Det Nye Testamente handler om Jesus, apostlene og den tidligste kirke. Vi vil her se på Det Gamle Testamentes opbygning, hvordan og hvornår det er blevet samlet, og hvordan det er blever formidlet til først den jødiske menighed uden for Israel og siden til hele kristenheden.

Underviser: Provst Anne Birgitte Villadsen, Sakskøbing
Onsdag den 1. decenber 2021 klokken 19.00 på Svanevig Hospice i Bandholm

“Skriv til englen for menigheden i Efesos…”

Den sidste bog i Bibelen, Johannes’ Åbenbaring, indledes med nogle krasse breve til syv navngivne byer eller menigheder i det nuværende vestlige Tyrkiet. Foredraget denne aften er en billedrejse til byerne, hvor de syv menigheder boede. Ganske vist er de fleste af datidens byer nu ruiner af søjler og rester af huse, templer, teatre og gader, eller forsvundet under senere tiders byggeri, men sporene er der. Og det er ganske tydeligt, at Åbenbaringsbogens forfatter har været der og bruger billeder hentet fra den virkelighed, som folk var midt i.

.

GÅ TIL SIDENS TOP

.

.

.

.

.

.

%d bloggers like this: