Underviser: Sognepræst Henrik Gade Jensen, Gloslunde

Onsdag den 11. januar 2023 klokken 19.00 på Svanevig Hospice, Bandholm

Grundtvigs opgør med skriftteologien i Kirkens Gjenmæle 1825

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig begyndte formuleringen af sit eget syn på kristendom og kirke i et voldsomt og uskønt opgør med professor H.N. Clausen i 1825 med kampskriftet “Kirkens Gjenmæle”. Det drejede sig om grundlaget for kristendommen, H.N. Clausen fandt det entydigt i Bibelen og skriften, også en arv fra Luther. Grundtvig går nye veje ved at gå bagom skriften (Ny Testamente) og fokusere på den levende menighed, som forsamledes mange årtier, før evangelierne blev skrevet ned. Grundtvig kaldte det sin “mageløse opdagelse”.

Onsdag den 18. januar 2023 klokken 19.00 på Svanevig Hospice, Bandholm

Grundtvigs kirkelige anskuelse

Grundtvig fandt grundlaget for kristendommen og den kirkelige gudstjeneste i dåben og nadveren. De var oprindelige fra Jesu egen tid og var Guds ord til menneskene. Desuden udviklede Grundtvig en opfattelse af, at trosbekendelsen var overleveret til disciplene inden himmelfarten. Den kirkelige anskuelse gav inspirationen for grundtvigianismen med fri- og valg-menigheder og politiske krav om frihed for skole og kirke. 

Onsdag den 8. marts 2023 klokken 19.00 på Svanevig Hospice, Bandholm

Syndsbegrebet i folkekirkens bekendelse

Det er blevet upopulært at tale om synd, for tidsånden har en tendens til at forstå mennesket som et godt væsen, der vil det gode. Og så virker det dystert og mørkt at tale om synd. Paradoksalt nok har der i samfundet aldrig været så meget fokus på synd som nu. Det kaldes krænkelse og me too.

Syndsbegrebet er mest et retorisk og formidlingsmæssigt problem i kristendomsforkyndelsen, for indholdet er evigt aktuelt. Nemlig at mennesket altid er til fals, nærsynet og glemsomt, vil unddrage sig, hvis det kan, hoppe over, hvor gærdet er lavest, og vores stat og samfund, selv enhver forretningsorden for den mindste forening, bygger på, at vi ikke kan nøjes med at lade alt bero på det gode menneske. Samtidigt har synden også nogle dynamiske, positive effekter: det grænsesprængende, innovative, trodsige, uden hvilke vi ikke kan forstå det moderne samfund.

.

.

.

.

.

.