Torsdag den 5. november 2020 kommer sognepræst Jesper Vigant igen til en debataften med overskriften “Hvad gør livet værd at leve?”
Aftenen er arrangeret i et samarbejde mellem FOF Sydøst og Teologihøjskolen Lolland og foregår på Nakskov Bibliotek.
Aftenens foredragsholder er Jesper Vigant, sognepræst ved Skt. Nikolai kirke i Nakskov, der taler om emnet:
Hvad gør livet værd at leve?
Det er vel et af de vigtigste spørgsmål, vi mennesker kan stille os selv i livet – eller måske rettere bør stille os selv i livet – for det, der gør livet værd at leve for mig, er ikke nødvendigvis det samme for dig. Ofte gøres livet op i kontrast til døden som livets mørkeste modsætning, men kan døden og livets endelighed i virkeligheden også ses som positiv kontrast til livet – og som en væsentlig brik i søgningen efter netop at finde svar på aftenens tema, om hvad, det er, der kan gøre livet værd at leve?
Jesper Vigant
Prisen inklusiv en forfriskning er 100 kroner.
Tid og sted: Torsdag den 5. november 2020 kl. 19.00 på Nakskov Bibliotek.
Tilmelding er nødvendig og kan ske via www.teologihojskolen.dk på nedenstående blanket, telefon 54771620 eller www.fof.dk/sydoest
Betaling ved indgangen kan ske via MobilPay eller kontant.